Denne stilling er slået op på vegne af Tølløse menighedsråd, der er ansættelsesmyndighed
Ledig stilling som kirkesanger ved Tølløse kirke. 6 timer per uge i gennemsnit.
Ansættelsesstart den 1.10 2026
Tølløse kirke søger 2 kirkesangere, som indgår i et tæt samarbejde om dække gudstjeneste og kirkelige handlinger året rundt. Som kirkesanger synger du alene, det forventes derfor at du kan synge en kirke af mellemstørrelse op.
Kirkesangerne dækker indbyrdes hinanden og der er god mulighed for fleksibel arbejdsplanlægning. Da begge stillinger skal besættes samtidig, er der en oplagt mulighed for at sætte dit eget præg på arbejdets tilrettelæggelse sammen med din nye kollega.
Tølløse sogn har ca. 3.400 folkekirkemedlemmer. Vi har ca. 60 højmesser og 50 kirkelige handlinger om året herunder lørdagsdåb en gang i kvartalet.
Vi tilbyder:
Kolleger med høj faglighed og godt humør
Tæt samarbejde med vores organist og KirkeKultur-medarbejder
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
Ledsagelse af fællessang ved gudstjenester og kirkelige handlinger i vores smukke kirke.
En månedlig gudstjeneste på plejehjemmet
Medvirken ved juleafslutninger
Personalemøder hver anden uge
Bede ind- og udgangsbøn ved højmesser
Evt. deltagelse ved andre aktiviteter i vores præstegårdssal.
Mandag er fast fridag.
Din profil:
Du har en skolet sangstemme med en naturlig teknik og kendskab til salmerne og højskolesangbogen
Du er fortrolig med noder og kan selv indstudere salmer og sange - gerne med kendskab til de forskellige ritualer og forløb
Du er fleksibel med arbejdstid og indforstået med, at du i samarbejde med din kollega skal varetage tjenester både i hverdage, weekender og på helligdage
Du har en positiv natur og er imødekommende overfor de mennesker der benytter kirken
Du er loyal over for kirken som institution
--
Stillingen ønskes besat per 1.10. 2026 eller snarest muligt.
Ansættelse sker ved Tølløse Sogns Menighedsråd beliggende Nybyvej 12, 4340 Tølløse
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 331.619,- kr. – 472.557,- kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.465,- kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 1.075,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 6.771,58 kr. per måned ved ansættelse på 6 timer (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ole Bach Piekut på telefonnummer 40111472/mail opb@km.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til Ole Bach Piekut obp@km.dk eller til 7284fortrolig@km.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. september 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted ultimo september.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
| Firma | Holbæk Provsti Følg |
| Kontaktperson | Ole Bach Piekut |
| Arbejdsadresse | Hellestrupvej |
| Postnr.: | 4390 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 40111472 |
| obp@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/09/2026 |