Til en af Jyllands travleste restauranter, Remouladen ved Vejle Lystbådehavn, søger vi lige nu et par glade, positive, arbejdssomme og engagerede opvaskere, som kan hjælpe os med at holde en høj standard på opvasken - hjertet i forretningen.
Vi ser gerne at du allerede har erfaring med opvask (dog ikke et krav), da jobbet kræver både grundighed, overblik,fokus på detaljer og højt arbejdstempo.
Der er tale om arbejde på timeløn med skiftende vagter - både frokostvagter i tidsrummet 13-16, aftenvagter i tidsrummet 17-23, og både hverdag og weekend.