På FGU Nordvest i Thisted oplever vi en stigende tilgang af flersprogede unge og i den forbindelse opretter vi et nyt hold. Vi søger derfor en engageret underviser, der kan varetage undervisningen på dette hold.
Vi ønsker en underviser med erfaring inden for dansk som andetsprog (DSA), herunder screening og målrettet sprogudvikling. Du har stærke pædagogiske kompetencer, en solid interkulturel forståelse og evnen til at differentiere din undervisning, så den møder elever med forskellige sproglige forudsætninger.