Har du lyst til at arbejde som vikar i et mindre børnehus, hvor relationer, tryghed og nærvær er i centrum? Så er Børnehuset Christianebo måske noget for dig.
Børnehuset Christianebo er et lille børnehus med en tæt og engageret medarbejdergruppe.
Vi lægger stor vægt på, at alle børn er trygge ved de voksne og møder en hverdag med tydelige rammer, god pædagogik og plads til leg, fordybelse og udvikling. Som vikar bliver du en vigtig del af børnenes hverdag og bidrager til stabilitet og genkendelighed, når faste medarbejdere er fraværende.