Er du den, der skaber overblik, når hverdagen er i bevægelse?
I Det Udekørende Område i Ærø Kommune søger vi en administrativ medarbejder, som trives med at være omdrejningspunkt for koordinering, struktur og samarbejde.
Hver dag er forskellig. Telefonen ringer, planer skal justeres, borgere og pårørende har spørgsmål, og kollegaer har brug for sparring og overblik. Derfor søger vi en kollega, der kan bevare roen, holde styr på detaljerne og samtidig se det store billede.