Vi får flere elever efter sommerferien, og vi har derfor brug for nye dygtige og engagerede kollegaer.
Vi er et lille meget specialiseret tilbud med 12 elever i alderen 6-9 år. Vi har til huse på Gildbroskolen, men har vores egen afdeling, hvor vi indretter med fokus på at passe til vores elever.
Eleverne har diagnoser indenfor autismespektret, multiple funktionsnedsættelser og mangler sproglige forudsætninger, og for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt, har vi et tæt samarbejde med logopæder, psykologer, tale/høre-konsulenter og fysioterapeuter.