WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Nordic Food College – Morsø Landbrugsskole søger kvægfaglig underviser
EUC Nordvest - Morsø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Nordic Food College – Morsø Landbrugsskole søger kvægfaglig underviser
EUC Nordvest - Morsø
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Bostedet Kærvang søger pædagoger
Bostedet Kærvang - Morsø

Nordic Food College – Morsø Landbrugsskole søger kvægfaglig underviser

Brænder du for kvæg, og har du lyst til at give din faglighed og erfaring videre til fremtidens landmænd? Motiveres du af at omsætte teori til praksis og skabe læring sammen med unge mennesker? Så er det måske dig, vi søger som ny kollega på Nordic Food College.

En skole med mennesker i centrum

Som underviser bliver du en del af Nordic Food College, hvor vi uddanner fremtidens faglærte inden for landbrug, anlægsgartneri og fødevarer. Jordbrugsuddannelserne er forankret i Morsø Landbrugsskole, hvor stærke traditioner går hånd i hånd med moderne undervisning og et tæt samarbejde med erhvervet.

Vi søger en kollega med solid viden om kvæg og kvægproduktion, som har lyst til at dele sin faglighed med den næste generation af landmænd. Du motiveres af at arbejde med unge mennesker og gøre en forskel for deres uddannelse og hverdag. Har du samtidig erfaring med eller interesse for andre områder inden for animalsk produktion – fx fjerkræ eller akvakultur – ser vi det som en fordel.

Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Undervisning på grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløbene.

  • Praktisk og teoretisk undervisning i kvæg og kvægproduktion – både i undervisningslokalet og på skolelandbruget

  • Undervisning i øvrige landbrugsfag afhængigt af dine kompetencer og interesser

  • Planlægning og udvikling af praksisnære undervisningsforløb i samarbejde med kolleger og erhvervet.

  • Deltagelse i skolens udviklingsprojekter og tværgående aktiviteter

  • Deltagelse i kostskolens vagtordning.

  • Samarbejde med kolleger om at skabe et stærkt lærings- og ungdomsmiljø.

Vi forestiller os, at du

  • Har stærke kvægfaglige kompetencer og praktisk erfaring med kvægproduktion.

  • Er uddannet jordbrugsteknolog, professionsbachelor i jordbrug, agronom eller har en anden relevant uddannelse. Din erfaring og motivation kan dog være lige så vigtig, så vi opfordrer dig også til at søge, hvis du har en anden baggrund.

  • Har lyst til at undervise og formidle din faglighed. Du behøver ikke have erfaring som underviser. Vi hjælper dig godt i gang.

  • Trives i arbejdet med unge mennesker og møder eleverne med respekt, tydelighed og engagement

  • Er fleksibel og motiveres af en varieret hverdag med mange forskellige opgaver.

Vi tilbyder

  • Stor mulighed for at præge og udvikle praksisnær undervisning i tæt samarbejde med kolleger og erhvervet.

  • En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at uddanne fremtidens landmænd

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og et tæt fællesskab.

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse

  • Mulighed for at blive en del af spændende udviklings- og projektaktiviteter.

Om Nordic Food College
På Nordic Food College bliver du en del af et team på i alt 20 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har ca. 100 årselever fordelt på uddannelserne landmand, anlægsgartner, akvakulturtekniker, ernæringsassistent, bager og konditor, gastronom, gourmetslagter, fiskehandler og tjener.

Vi er en del af EUC Nordvest, der som uddannelsesinstitution tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelser (EUD/EUX), gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). Skolen har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
For os er stillingens normerede arbejdstid ikke afgørende, så for den rette person vil både deltid og fuldtid være en mulighed.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026.

Ansøgningen sendes digitalt via stillingsopslaget på vores hjemmeside: Søg stillingen her

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte forstander Jonas Korsgaard på tlf. 30106530 eller mail jk@eucnordvest.dk.

Firma EUC Nordvest Følg
Kontaktperson Jonas Korsgaard
Arbejdsadresse Mosegårdsvej
Postnr.: 7900
Kommune Morsø
Telefonnr. 30106530
E-mail jk@eucnordvest.dk
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling