WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Nyoprettet projektstilling som tværgående mentor for sygeplejen
Holbæk Kommune - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Nyoprettet projektstilling som tværgående mentor for sygeplejen
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Nyoprettet projektstilling som tværgående mentor for sygeplejen

Vil du være med til at styrke kvaliteten i sygeplejen og udvikle fremtidens kommunale sundhedsindsat i Holbæk Kommune og herigennem sikre gode borgerforløb.

Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, der motiveres af at udvikle mennesker, skabe gode borgerforløb og stærke faglige miljøer, samt sikre høj kvalitet i sygeplejen.

Som tværgående mentor bliver du en nøgleperson i arbejdet med at understøtte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i hverdagen. Du får en central rolle i at sikre gode introduktionsforløb, styrke kompetencer og bidrage til ensartede arbejdsgange på tværs af vores enheder.

Stillingen er for dig, der trives med både faglig udvikling, praksisnær sparring og tværgående samarbejde og som ønsker at være med til at forme fremtidens kommunale sygepleje.

Stillingen er nyoprettet og du får rig mulighed for selv at sætte dit præg på den.

En hverdag med stor faglig indflydelse

I rollen som mentor arbejder du på tværs af 8 enheder på 5 matrikler i Holbæk Kommune, by- området. Du bidrager til at omsætte strategier, lovgivning og nye initiativer til praksis i hverdagen, herunder understøtte den igangværende implementeringen af Ældreloven og med Sundhedsreformen det styrkede samarbejde med Regionen.

Du bliver en vigtig støtte for både nyansatte og erfarne medarbejdere, hvor du gennem sparring, undervisning og kompetenceudvikling er med til at sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen.

Dine vigtigste opgaver

  • styrke og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet på tværs af enheder
  • planlægge og gennemføre introduktion og oplæring af nye medarbejdere
  • sikre en høj faglig standard og kontinuerlig kompetenceudvikling blandt sygeplejersker, og hos SSA ved delegerede opgaver.
  • understøtte implementering af strategier, sundhedspolitiske initiativer, Ældreloven og Sundhedsreformen.
  • facilitere videndeling og samarbejde mellem enhederne
  • bidrage til ensartede arbejdsgange og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • sparre med medarbejdere om faglige problemstillinger i borgernær praksis
  • sikre forståelse for ressourceudnyttelse og for den fælles ressource personalet tilsammen udgør
  • planlægger forløb, oplæring og faglig udvikling borgernært i borgernes hjem.

Vi søger en autoriseret sygeplejerske med stærk faglighed som

  • har erfaring fra kommunal sygepleje
  • har lyst til at udvikle kollegaer og understøtte faglig læring
  • arbejder struktureret og følger initiativer til dørs
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • trives i en rolle med stor selvstændighed og ansvar
  • erfaring i at arbejde i Nexus

Kendskab til ældrelovgivning og sundhedspolitiske indsatser er en fordel, men ikke et krav.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du en stilling, hvor du virkelig kan gøre en forskel.

Vi tilbyder:

  • en central rolle i udviklingen af sygeplejen i Holbæk Kommune
  • stor indflydelse på faglig kvalitet og kompetenceudvikling
  • en selvstændig funktion med stor fleksibilitet
  • en organisation med fokus på borgersyn, udvikling, kvalitet og borgernær sundhed

Praktisk

Stillingen er en tværgående funktion, hvor du arbejder på flere matrikler i kommunen.

Timetal: 37 t/ugen.

Arbejdstiden tilrettelægges i høj grad selvstændigt. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i det omfang, der er et fagligt behov. Der er ikke tale om faste vagter, men om fleksibel arbejdstilrettelæggelse, som du selv er ansvarlig for, når der er behov for dig i ydretimerne.

Du refererer til distriktsleder Lisbeth Jallbjørn.

Tilhørsforhold: Gl. Tuse Næs Vej 15, Mårsø, 4300 Holbæk

Kørekort påkrævet.

Ansøgningsfrist: 18. maj 2026.

Samtaler afholdes: 22. maj 2026.

For yderligere info:

Distriktsleder Lisbeth Jallbjørn – lisj@holb.dk / 72 36 95 88

Områdeleder af hjemme- og sygepleje by Minja Tobiassen– mint@holb.dk / 72 36 5726

Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.

For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.

Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.

Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Firma Holbæk Kommune Følg
Kontaktperson Lisbeth Jallbjørn
Arbejdsadresse Kanalstræde
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 72369588
E-mail lisj@holb.dk
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling