Vil du være med til at sikre og højne den faglige kvalitet blandt Privathjælpens medarbejdere, og er du uddannet social- og sundhedsassistent og trives med ansvar, så er det måske dig vi søger til en nyoprettet stilling.
I forbindelse med den nye ældrelov har vi fokus på teamsamarbejde samt at højne den generelle kvalitet i alt, hvad vi gør, og til dette har vi brug for en sosu-assistent, der brænder for sin faglighed.
Stillingen er på ca. 32 - 37 timer ugentligt, og hvor du arbejder hver 3. weekend eller hver 2. - aftales individuelt.
HVILKE OPGAVER SKAL DU VARETAGE:
-Du skal med jævne mellemrum følge dine kollegaer, og sikre kvaliteten er i orden
-Du skal gennemgå handlingsanvisninger og døgnrytmeplaner med teammedlemmer
-Du skal være med til at oplære nye medarbejdere i samarbejde med vores udviklingssygeplejerske
-Din opgave kan også være at hjælpe med planlægning på kontoret og ad hoc opgaver
-Du skal også kunne køre selvstændigt ude, hvor du yder hjælp til vores borgere
VI TILBYDER:
-En arbejdsplads hvor du er tæt på ledelsen og har reel medindflydelse
-Mulighed for at forme strukturen ifm. den nye Ældrelov
-En mulighed for at blive teamleder for et team, hvis det har interesse
-Gode og kompetente kollegaer du kan sparre med
-Stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen
-En bred og varieret borgergruppe i hele Holstebro Kommune
-Kurser, faglig undervisning og årlige personale arrangementer
-En fleksibel arbejdsplads, hvor vi gør meget for at imødekomme ønsker til fri/ferie
-Løn, pension og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KA Pleje og FOA
VI FORVENTER, AT DU:
-Er uddannet social- & sundhedsassistent
-Har erfaring med dokumentation og gerne KMD Nexus
-Er fagligt velfunderet og klar til at støtte dine kollegaer med oplæring og vidensdeling
-Møder stabilt og med engagement
-Trives med, at ikke alle dage er ens - og er derfor omstillingsparat
-Har en naturlig nysgerrighed på borgernes behov og tager ansvar for at finde den rette viden
-Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og teamånden
Privathjælpen Holstebro er den eneste private leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp i Holstebro Kommune. Hos os kan alle, der er bosat i Holstebro Kommune tilkøbe hjælp til næsten alt, hvad der kan give dem værdi og livskvalitet. Vores vision er at yde pleje og omsorg med værdighed.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Jannie L. Mortensen, tlf. 61979710.