Vi søger et godt match til vores økonomiafdeling og ønsker at tilbyde dig en stilling, som stiller krav til dig, men også giver dig et frirum til at kunne tilrettelægge områdets arbejdsopgaver.
Vi tilbyder dig et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved et direkte sprog, nogle gode omgivelser, samt forventninger om et stort engagement.
Et vigtigt krav til dig vil være, at du er vant til at håndtere opgaver, i en politisk styret og foranderlig hverdag, hvor der sker ændringer meget hurtigt. Det er også væsentligt, at du er selvkørende og tager initiativ til at finde løsninger.
Arbejdsopgaver
Overordnet ansvar for:
- Økonomiafdeling
- Budgetlægning, budgetopfølgning og flerårige budgetter
- Udarbejdelse af årsregnskab, perioderegnskaber og ledelsesrapportering
- Sikre korrekt bogføring og regnskabsaflæggelse i henhold til statslige regler og regnskabsprincipper
- Likviditetsstyring og økonomiske analyser
- Økonomisk sparringspartner for direktion og ledelse
- Bidrage til strategiske beslutninger med økonomiske konsekvensberegninger
- Understøtte skolens udviklingsprojekter og investeringer
- Opfølgning på budgetter med vores ledere.
Jobbet
Økonomiafdelingen omfatter - afdelingsleder, et økonomiteam med fire medarbejdere, en controller, et løn/HR-team med to medarbejdere. Tonen i teamet er uformel og arbejdsstemningen er meget behagelig.
Som person ser vi gerne, at du brænder for at være i en uddannelsesverden, hvor der sættes krav og rammer, som udfordrer dig. Det kommer både ovenfra og fra organisationen. Du skal kunne lide forandringer og være vant til overholdelse af aftaler.
Det er ikke et formkrav, at du er erfaren inden erhvervsskolesektoren, men der vil blive set med positive øjne på det.
Vi bruger BI-systemet OfficeLink, som grundlag for budgetlægning og rapporteringer og ellers arbejder vi med Navision Stat og SLS-lønsystem. Grundlæggende arbejder vi med en del IT-systemer, for at kunne dokumentere og procesoptimere.
Om dig
• Forstår værdierne ved at lede både nedad og opad
• Gode kommunikationsevner
• Flere års erfaring med økonomistyring, herunder rapportering, budgettering og forecast
• Dygtig Excel-bruger
• Er meget selvstændig
• Har en relevant økonomisk uddannelse.
Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på fuldtid, uden øverste arbejdstid, og vi glæder os til at byde dig velkommen pr. 1. marts 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Løn, pension og ansættelsesforhold i henhold til Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område, lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Arbejdssted vil være på Jagtvej i Næstved.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte direktør John Norman på jono@eucsj.dk eller på telefon 2523 5880.
EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.
Ansøgning
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside: https://www.eucsj.dk/om-euc-sjaelland/job/, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen forneden i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 3. marts 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtalerne løbende.
EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.
EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.