Vil du være med til at styrke og videreudvikle økonomistyringen i Kerteminde Kommune?
Har du erfaring med økonomistyring – gerne inden for det specialiserede børneområde – og kan du stå fast, når økonomiske hensyn skal balanceres med faglige perspektiver?
Så er det dig, vi søger som økonomikonsulent til vores centrale økonomiteam.
Vi leder efter en konsulent, der er proaktiv, kan gå analytisk til økonomien og samtidig tage rollen som en tydelig og fagligt stærk sparringspartner, som tør udfordre og kvalificere beslutninger.
I Kerteminde Kommune VIL vi fællesskaberne. Det gælder også i økonomiafdelingen, hvor du bliver en del af et ambitiøst team, som samarbejder om at udvikle og understøtte økonomistyringen i hele kommunen. Vi er derfor på udkig efter en ny konsulent med høje ambitioner og en udviklingsorienteret tilgang til såvel opgaveløsningen som egne personlige kompetencer.
Om jobbetDu bliver tilknyttet området Børn og Familie, hvor din primære opgave bliver at understøtte fagchef og afdelingsledere i deres økonomiske styring. Du kommer til at indgå i et tværfagligt samarbejde med ledere og medarbejdere på området, og det er derfor essentielt, at du kan formidle økonomi på en letforståelig måde, og at du kan bidrage til en forståelse af helheden, uden at blikket for detaljen mistes.
Du får en vigtig rolle i at være med til at videreudvikle økonomistyringen, herunder metoder, analyser og ledelsesinformation, der kan understøtte bedre beslutninger
Du skal kunne stille skarpt på økonomien og udfordre både forudsætninger, udvikling og praksis på et område der på landsplan er udfordret af stigende udgifter.
Der vil være rig mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og sætte dit præg på den analytiske tilgang til opgaven.
Udover at være økonomikonsulent for Børn og Familie vil du, alt efter din profil også få andre opgaver.
Arbejdsopgaver:
- Understøtte fagchefer og afdelingsledere i deres økonomiske styring med stort fokus på formidlingen
- Budgetlægning, månedlig budgetopfølgning og regnskab
- Controlling
- Takstberegninger
- Udvikling af ledelsesinformation og analyser
- Puljeansøgninger og projekter
- Opfølgning på politiske sager og ny lovgivning med økonomiske konsekvensberegninger
- Indgå i faglig sparring med kollegaer
Økonomiteamet er en del af afdelingen Økonomi, Personale og IT med reference til chefen for Økonomi, Personale og IT.
Om digMed den rette profil vil der være mulighed for at prøve kræfter med en bred pallette af opgaver inden for økonomiopfølgning, controlling, økonomiske analyser og økonomistyring.
Vi søger derfor en person som:
- har relevant uddannelse og/eller relevant erhvervserfaring, gerne fra det specialiserede socialområde
- kan arbejde selvstændigt og udfordre de løsninger, du møder
- har stærke analytiske kompetencer
- er udviklingsorienteret
- vil indgå i faglig sparring med kollegaer på tværs af opgaver og ansvarsområder
- har gode samarbejdsevner, og som kan begå sig på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer
- har interesse for kommunal økonomistyring
- er åben, engageret og trives med en uformel omgangstone
Du vil blive mødt af en åben organisation, der ser dig som en vigtig samarbejdspartner med stor frihed til opgaveløsning under ansvar.
Vi vægter i Økonomi både den faglige og personlige udvikling højt. Du vil derfor have gode muligheder for udvikling løbende i din ansættelse hos Kerteminde Kommune.
Derudover er der stor fleksibilitet i afdelingen, således du kan skabe den balance mellem arbejdsliv og privatliv, som du har brug for. Herunder op til to hjemme-arbejdsdage i ugen og mulighed for 4-dages arbejdsuge.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i kommuner indgået mellem KL og DJØF eller anden gældende overenskomst, som er relevant for stillingen. Stillingen er indplaceret som økonomikonsulent eller specialkonsulent på 37 timer ugentligt.
Forventet løninterval: 26.000 – 49.900 kr. eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme rådighedstillæg og eventuelle lokalt aftalte tillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Arbejdspladsen ligger i Kultur og Administrationscenteret i Munkebo, Lindøalléen 51.
Vil du vide mere?Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Koordinator for Økonomi, Helle Breiner Jensen,
heji@kerteminde.dk, telefon 23 27 47 83. Helle er tilbage fra ferie den 27. juli 2026
Det praktiskeAnsøgning, vedlagt cv og relevant dokumentation skal være os i hænde senest tirsdag den 11. august kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført den 19. august 2026 og en eventuel anden samtale vil blive afholdt den 26. august 2026.
Ansættelse er pr. 1. oktober 2026.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.