Vil du stå i spidsen for en skole med to unikke matrikler, og har du evnen til at gå forrest og skabe sammenhæng mellem stærk faglighed og trygge børnefællesskaber? Vi søger en ambitiøs, strategisk og samlende skoleleder, der udover det overordnede ansvar også vil være pædagogisk leder for vores udskoling på Nordvangskolen. Det er et krav, at du brænder for at skabe en fantastisk skole sammen med forældre, børn, medarbejdere og ledere.
Den 1. august 2026 tager vi hul på et nyt kapitel i Nordvang-/Ejbyskolens historie. Da vi ansætter vores øverste skoleleder og en ny daglig leder/souschef til Ejbyskolen samtidig, får du en sjælden mulighed for at definere jeres samarbejde helt fra bunden. Du bliver den drivende kraft i et ledelsesteam på i alt fire ledere, der skal skabe følgeskab og retning sammen. Du overtager en veldrevet skole, hvor du står på skuldrene af en personalegruppe med et stærkt sammenhold og en hverdag, der fungerer. Skolen har dybe rødder i lokalområdet og stolte traditioner.
Om Nordvang-/Ejbyskolen:Nordvang-/Ejbyskolen er én skole med to profiler, som du skal skabe helhed og sammenhæng mellem:
På Nordvang- og Ejbyskolen sætter vi konsekvent børnene først. Vi er ambitiøse på børnenes vegne og arbejder ud fra en klar ambition om, at alle børn skal blive så fagligt dygtige og socialt kompetente som muligt. Det kræver ledelse, der tør gå tæt på praksis. Vi arbejder målrettet med ICDP som relationsgrundlag, co-teaching og datainformeret ledelse. Som skoleleder sikrer du, at disse metoder lever i hverdagen – både strategisk og i den nære praksis.
Din rolle og dine ansvarsområderSom skoleleder har du det overordnede ansvar for strategi, pædagogik, personale og økonomi. Du indgår i et strategisk lederforum på tværs af hele børne- og ungeområdet og i tæt samarbejde med Centerchefen for Børn, Unge og Familie.
Dine vigtigste fokusområder:
Vi søger en leder, der står solidt i sit lederskab og skaber tryghed gennem en tydelig retning – sat sammen med det øvrige lederteam. Vi forestiller os, at du har en baggrund som lærer og en dyb forståelse for skolens kerneopgave.
Vi forventer, at du:
Arbejdssted: Nordvangskolen og Ejbyskolen, Glostrup.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 28. maj med tiltrædelse d. 1. august 2026
Første samtalerunde afholdes 2. juni. Anden samtalerunde afholdes 8. juni.
Har du spørgsmål?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Niels Brockenhuus på 29 35 90 48 eller mail niels.brockenhuus@glostrup.dk
Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.
| Firma | Glostrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Niels Brockenhuus |
| Kommune | Glostrup |
| Telefonnr. | +29 35 90 48 |
| Ansøgningsfrist | 28/05/2026 |