WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Operationsplanlægger til Planlægningssektionen Kongeriget ved Operationsstaben
Forsvarskommandoen - København
Antal ledige jobs
1.614
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Operationsplanlægger til Planlægningssektionen Kongeriget ved Operationsstaben
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv psykolog i helt ny behandlingsklinik for unge mellem 18 og 24 år i Region Østdanmark
Region Sjælland - København
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Unik Stilling som klinikleder for helt ny regional behandlingsklinik for unge med angst og depression
Region Sjælland - København
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Housekeeping Manager – Leadership First, Operations Second
TEG Motel1 - København
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Økonomikonsulent til Områdekontor Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Undervisere til Ørestad Gymnasium
Ørestad Gymnasium - København
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Forbrugerombudsmanden søger kontorassistent
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorchef til Analysekontoret i Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet, Departementet - København
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Styrelsen for Danmarks Fængsler søger jurister til alsidige og spændende opgaver inden for HR-området
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Introduktionslæge i samfundsmedicin til Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Merchandiser & Brandambassadør søges til København og omegn
RELATIONMEDIA A/S - København

Operationsplanlægger til Planlægningssektionen Kongeriget ved Operationsstaben

Brænder du for at være en del af et team, der arbejder med at forme planerne for forsvaret af Kongeriget og morgendagens indsættelser i regionen? Ønsker du at opnå forståelse for, hvordan den politiske dagsorden og trusselsbilledet påvirker den operative retning og udvikling i Forsvaret?
Så er stillingen som planlægger og sagsbehandler i Operationsstabens Planlægningssektion Kongeriget noget for dig!

Om os
Operationsstabens Planlægningsafdeling består af kollegaer fra alle værn og med alsidig faglig baggrund, opdelt i planlægningssektionerne J5 Kongeriget, J5 Global, J5 Cyber, J5 Policy, J7 Øvelser, J9 CIMIC og J10 STRATCOM.

Afdelingens primære opgave er at varetage planlægningsopgaver i relation til Forsvarets nationale og internationale operationer, herunder:

  • Gennemføre operationsplanlægning, øvelsesplanlægning og rådgive beslutningstagere i forhold til militære muligheder for indsættelse af danske styrkebidrag.
  • Udarbejde militære anbefalinger til Forsvarsministeriet i samarbejde med øvrige dele af Forsvarskommandoen og de støttende styrelser.
  • Bidrage til at udarbejde operationsplaner i tæt samarbejde med værn og kommandoer.
  • Bidrage til udvikling af Forsvarets Operative Hovedkvarter, Joint Headquarters.
  • Varetage det civil-militære samarbejde til understøttelse af forsvarsplanlægningen.
Dertil varetager vi - som en del af Forsvarsstaben - mere generel sagsbehandling, der understøtter forsvarschefens samlede virke.

J5 Kongerigets fokus er planlægning af operationer hovedsageligt relateret til kollektivt forsvar inden for Kongeriget Danmark, inkl. Arktis, Nordatlanten og Europa. Én af hovedopgaverne er den nationale forsvarsplanlægning.
Sektionen består af en chef og pt. 15 militære sagsbehandlere, der er præget af dedikation, teamwork, god faglig sparring, godt humør og et stort netværk.

Om stillingen
Vi søger en kollega, som kan bidrage til sektionens fokus på planlægning i forbindelse med det nationale forsvar samt indsættelse af styrkebidrag i Kongerigets nærområde.

Du bliver en del af en sektion, hvor vi prioriterer og værdsætter hinanden. Sektionen drives med et fokus på udvikling af medarbejderne og tillid til opgaveløsningen. Vi prioriterer at løfte hinanden og ”spille vores kollegaer gode”. Vi trækker aktivt på vores forskellighed, styrker og erfaringer, idet vi alle har et ansvar for at investere i vores fællesskab og opgaver.

Du kommer til at deltage i eller lede operationsplanlægning sammen med repræsentanter fra hele Forsvarsministeriets område. Ligeledes bliver du involveret i løbende koordination med andre myndigheder, herunder de danske repræsentationer i såvel NATO-hovedkvarterer som ved øvrige operative og strategiske samarbejdspartnere. Sektionen bidrager endvidere til det vigtige arbejde med at udvikle Joint Headquarters i rollen som Forsvarets Operative Hovedkvarter.

Som en del af J5 Kongeriget arbejder du tæt sammen med de øvrige dele af Forsvarsstaben, Forsvarsministeriet og de taktiske kommandoer. Sammen med passionerede og drevne kollegaer kommer du til at bidrage til beslutningsoplæg til Forsvarets ledelse og militære anbefalinger til det politiske niveau samt operationsplaner for beredskaber og indsættelser.

Stillingens nærmere indhold fastsættes ud fra dine specifikke kompetencer, erfaring og styrker i forhold til de konkrete opgaver i sektionen, samt dit ambitionsniveau og udviklingsønsker.
Der er nogen mulighed for at arbejde hjemmefra, men dele af arbejdet foregår på klassificerede systemer ved tilstedeværelse på kontoret. Der må forventes perioder med øvelsesdeltagelse og diverse rejseaktivitet af kortere varighed, typisk i forbindelse med møder, planlægningsopgaver og konferencer.

Der er mulighed for og rum til at kunne være fleksibel, og der søges at skabe grundlag for en god balance mellem arbejde, fritid, familieliv.

Om dig
Vi leder efter den rigtige profil, der har erfaring med at arbejde i komplekse organisationer og er i stand til at bevare overblikket, også når tingene går stærkt. Du kan være både officer eller civil, så længe at du har den rigtige profil. Hvis du er civil har du en relevant akkrediteret uddannelse på kandidat- eller masterniveau.

Herudover forestiller vi os, at:

  • Du er analytisk og selvstændigt tænkende med udpræget helhedsforståelse, ligesom du besidder gode evner i forhold til at opbygge og vedligeholde relationer.
  • Du kommunikerer klart og præcist i skrift og tale.
  • Du ønsker at håndtere selvstændige arbejdsopgaver, og du evner at præsentere din viden kort og præcist.
  • Du bringer både dig selv samt dine faglige og sociale kompetencer med ind i sektionen. Du evner at koble elementer sammen til en helhed, så den kan forstås og accepteres af andre.
  • Du trives i et dynamisk miljø og er indstillet på, at arbejdsopgaver kan være forbundet med skiftende intensitet, hvor du dog ofte har stor mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejde.
  • Erfaring fra operationer og operationsplanlægning samt stabstjeneste ved en højere stab og gerne et operativt hovedkvarter vil være en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger vægt på, at der er et godt arbejdsmiljø og gode relationer i sektionen. Til en mulig samtale vil vi have fokus på at vurdere, om du og sektionen er et godt match.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er i opslag som både civil og militær stilling.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Fast tjenestested er København eller Karup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for J5 Kongeriget, oberstløjtnant Michael Gøttske på mobil 2572 1147 (evt. via SMS i dagtimerne).

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026. Samtaler forventes gennemført i ugerne efter. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.

Firma Forsvarskommandoen Følg
Kontaktperson Birgit Jepsen
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 32665811
E-mail 00410358@mil.dk
Ansøgningsfrist 08/06/2026
Valgt stilling