Har du teknisk forståelse, flair for IT og trives med ansvar? Så har vi en spændende mulighed hos en moderne grovvarefabrik nær Spjald.
Vi søger en operatør, der har lyst til at blive en vigtig del af produktionen. Du behøver ikke være uddannet procesoperatør – det vigtigste er, at du har teknisk snilde, kan arbejde selvstændigt og er fortrolig med IT.
Dine arbejdsopgaver
Overvågning og styring af produktionsanlæg.
Sikre at anlægget producerer de rette mængder.
Udtagning af prøver og analyse af råvarer, så foderet får den korrekte sammensætning og bidrager til optimal mælkeproduktion hos kvæg.
Registrering af data i systemet.
Kørsel med gummiged, herunder opfyldning af tanke.
Flytning af big bags med truck.
Det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde selvstændigt. På natholdet er du alene om overvågningen af driftsanlægget, mens du på dagholdet har kollegaer i både produktion og administration.
Vi forventer, at du
Har flair for IT og kan arbejde i digitale systemer.
Kan læse og forstå instruktioner samt registrere oplysninger.
Er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket.
Har kørekort.
Har truckcertifikat – eller er villig til at tage det. Har du det ikke allerede, kan virksomheden hjælpe med uddannelsen.
Arbejdstid
Du bliver en del af et fast 12-timers vagtrul med både dag- og nathold.
Arbejdstider:
05.00 – 17.00
17.00 – 05.00
Du starter altid på nathold efter en længere friperiode. Vagtrullet omfatter også weekendarbejde, hvor arbejdsdagene altid er fredag, lørdag og søndag.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling med stort ansvar.
Grundig oplæring.
Gode kollegaer og en uformel arbejdsplads.
Mulighed for at udvikle dine kompetencer.
En attraktiv vagtplan med lange friperioder mellem arbejdsperioderne.
Akurat A/S varetager rekrutteringen af stillingen, så send din ansøgning allerede i dag, ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf: 96411111 – vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
| Firma | Akurat A/S Følg |
| Arbejdsadresse | Nupark |
| Postnr.: | 7500 |
| Kommune | Holstebro |
| Ansøgningsfrist | 28/08/2026 |