WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Organist søges til Kregme og Ølsted kirker
KREGME MENIGHEDSRÅD KIRKEKONTORET - Halsnæs
Antal ledige jobs
60
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Panel Beater & Auto Painter
Brdr. Dan Værksted ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye timeafløser, som sammen med os, vil skabe gode dage på Løvdalen Plejecenter?
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut søges (deltid) til helhedspleje i voksende virksomhed – vær med fra starten
Pleje Omsorg Halsnæs ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Kawasaki Sushi i Frederiksværk / Cook to join our team in Frederiksværk
Kawasaki Sushi Frederiksværk ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Sommertjener
KNUD ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Body Repair Technician / Panel Beater & Auto Painter Wanted – Denmark (EU Applicants Welcome)
Brdr. Dan Værksted ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Automekaniker / Mechanic Wanted
Brdr. Dan Værksted ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Frokost tjener søges til Restaurant i Hundested
KNUD ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælpere og -assistenter søges til helhedspleje i Halsnæs (dag/aften, deltid/fuldtid)
Pleje Omsorg Halsnæs ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Hjemmeplejekoordinator (SSA) søges til central rolle i Halsnæs – dagvagt, fuldtid - bliv bindeleddet i en moderne plejeorganisation
Pleje Omsorg Halsnæs ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Elektriker til renovering og specialinstallationer i Frederiksværk
PowerMatch ApS - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Organist søges til Kregme og Ølsted kirker

Vi søger en ny organist, fordi vores nuværende organist går på pension. Vi er to sogne i Kregme-Ølsted Pastorat med to menighedsråd, som arbejder tæt sammen.

Et frodigt musikliv ser vi som et vigtigt led i det at være en nærværende og relevant kirke. Hos os er der både tradition og lyst til fornyelse og gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på arbejdet.

Vi har en kirke i hvert sogn. Begge er landsbykirker fra omkring 1150 med plads til ca. 130 personer. I Kregme har vi kirkekontor.

Kregme sogn har ca. 4600 indbyggere og er et voksende forstadssogn til Frederiksværk, mens Ølsted er en traditionel landsby med cirka 3300 indbyggere. Der er desuden et stort sommerhusområde i begge sogne.

Vi har to imødekommende menighedsråd og et godt arbejdsfællesskab med to erfarne præster (begge relativt nyansatte) og et engageret personale – herunder én kirkesanger, som arbejder ved begge kirker.

Hver søndag er der gudstjeneste i begge kirker, kl. 9 og 10.30 på skift. I 2025 var der ved de to kirker 87 bisættelser og 11 vielser samt 16 lørdags-dåbsgudstjenester. Babysalmesang varetages af en anden musiker.

 Vi søger en organist, der

·         er klassisk uddannet musiker

·         trives med både det kendte repertoire og nye salmer

·         har lyst til – og mod på – at spille i flere genrer, herunder gospel og jazz

·         kan smitte med glæden ved musik

·         er glad for børn og har lyst til at arbejde med børnekor og lejlighedsvis konfirmander og skole-kirke-tjeneste-projekter

·         er samarbejdsorienteret og har lyst til at indgå i kirkernes fællesskab og udvikling.

Dine primære opgaver er at

·         spille til gudstjenester og kirkelige handlinger

·         medvirke til og udvikle kirkernes musikliv i samarbejde med præster, kirkesanger og øvrige medarbejdere

·         arbejde med kor (børnekor og voksenkor).

Praktisk

·         Du skal være geografisk fleksibel og kunne være til rådighed andre steder i provstiet; derfor er bil nødvendig.

·         Der er ikke et fast kontor, men Kregme sogn arbejder ihærdigt på at etablere et nyt kirkehus.

Instrumenter

·         Orglet i Kregme kirke består af et hovedværk fra Starup fra 1901 og et svelleværk fra Husted fra 2001. 2 manualer samt pedal. 18 stemmer og 3 transmissioner.

·         Orglet i Ølsted kirke er et Husted-orgel fra 1980. Hovedværk og svelleværk. 2 manualer samt pedal. 11 stemmer og 3 transmissioner.

·         Der er el-klaver i begge kirker. 

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en 37 timers stilling, som vi gerne vil have besat 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.

Ansættelse sker ved Kregme Sogns Menighedsråd, Frederikssundsvej 14, 3300 Frederiksværk.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 327.435-466.596 kr. (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118 kr. (nutidskroner). OK-tillæg på 1.061 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn på 356.300-434.159 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 45.842-71.200 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 343.808 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 361.226 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt (nutidskroner) 29.104 kr. for tjeneste ved 1 kirke. 

Ved ansættelse vil menighedsrådet indhente børneattest. Der vil blive indhentet referencer efter aftale med ansøgere. Der vil være tre måneders prøvetid.

 Kontakt

Læs mere om kirkerne på www.sogn.dk og www.kregmekirke.dk

Har vi fanget din interesse og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sognepræst Lene Flensted Johansen: 2948 0030, lfj@km.dk eller formand for Kregme sogns menighedsråd, Allan Poulsen 6178 6814, allanpoulsen3300@gmail.com

 Send os din ansøgning samt relevant dokumentation og oplysning om referencer til 7399fortrolig@sogn.dk. Ansøgningen skal være os i hænde inden den 29. maj 2026.

Firma KREGME MENIGHEDSRÅD KIRKEKONTORET Følg
Kontaktperson Allan Poulsen
Arbejdsadresse Frederikssundsvej
Postnr.: 3300
Kommune Halsnæs
Telefonnr. 61786814
E-mail allanpoulsen3300@gmail.com
Ansøgningsfrist 29/05/2026
Valgt stilling