WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Overbioanalytiker til Multi 4 – med ansvar for personaleledelse i Multi 4, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
859
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til Klinik for PTSD og Angst, AUH Psykiatrien
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Urinvejskirurgisk Klinik – Horsens, AUH
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Skal du med på holdet – vi mangler en brik i det faglige puslespil til vores lille oase. Børnehaven Åby søger en pædagog (37 timer) med start torsdag d. 1.okt 2026.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Er du pædagogen, der ser muligheder frem for begrænsninger – og følger børnene hele vejen?
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Er du kvinde med lyst til at blive personlig hjælper med vægt på det praktiske og i dejlige omgivelser?
Job & Virksomhedsservice - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Cafémedarbejder søges til ROOTS (deltid)
Roots Juice & ´Wich ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Rusmiddeltestning
FERLE Klinik for Rusmiddeltestning - Aarhus
Ansøgningsfrist: 12/09/2026
favourite-job-icon
Bartender søges
BUTLER ÅRHUS APS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Friske og servicemindede medarbejdere søges til Toasted Sandwich & Bagel
Toasted Sandwich & Bagel - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut til Pleje og Rehabilitering Skødstrup, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Kundeservice medarbejder
INCO CC AARHUS A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Overbioanalytiker til Multi 4 – med ansvar for personaleledelse i Multi 4, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Vil du stå i spidsen for en fagligt stærk sektion og skabe gode rammer for både medarbejdere, drift og udvikling? 

Blodprøver og Biokemi søger en overbioanalytiker til Multi 4 i en tidsbegrænset ansættelse på seks måneder. 

Stillingen bliver ledig, fordi den nuværende overbioanalytiker går på pension efter mange års ansættelse. Efter den tidsbegrænsede ansættelse forventes stillingen slået op som en fast overbioanalytikerstilling. 

Om Multi 4 
Multi 4 er en højt specialiseret sektion med ca. 15 bioanalytikere. 

Sektionen varetager avancerede analysefunktioner og har ansvar for en række analyseplatforme og instrumenter. Herudover bidrager sektionen aktivt til forskning og udvikling og udfører analyser i forbindelse med forskningsprojekter både internt og eksternt. 

Sektionen er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og et tæt samarbejde mellem medarbejdere med forskellige kompetencer og funktioner. Vi lægger vægt på en kultur præget af tillid, respekt og et fælles ansvar for både kvalitet og samarbejde. 

En lederstilling med fokus på personaleledelse 
Den vigtigste opgave i stillingen er personaleledelse. 

Vi søger en synlig og nærværende leder, som kan skabe gode rammer for medarbejderne og understøtte både trivsel og den daglige opgaveløsning. Du er tilgængelig, tydelig i din kommunikation og bidrager til et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og samarbejde. 

Du bliver den naturlige sparringspartner for medarbejderne i spørgsmål om trivsel, udvikling og daglig personaleledelse og får en central rolle i at sikre stabil drift og et godt arbejdsmiljø. 

Du indgår i sektionsledelsen sammen med den ledende overlæge og sektionens biokemiker og bidrager til den samlede ledelse og udvikling af sektionen. 

En stilling i en afklaringsperiode 
Blodprøver og Biokemi står over for et arbejde med at vurdere den fremtidige organisering af afdelingens specialiserede områder. Indtil denne proces er gennemført, besættes stillingen tidsbegrænset. 

Vi søger derfor en leder, som kan skabe kontinuitet og sammenhæng i hverdagen, sikre en stabil drift og samtidig bidrage konstruktivt til afdelingens fortsatte udvikling. 

Dine opgaver 
Du får blandt andet ansvar for 

  • daglig personaleledelse af sektionens bioanalytikere 
  • medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø 
  • planlægning og prioritering af ressourcer og kompetencer 
  • understøttelse af sektionens daglige drift 
  • samarbejde med sektionsledelsen og afdelingens øvrige ledere 
  • bidrag til kvalitetsudvikling og løbende forbedringer 
  • understøttelse af sektionens forsknings- og udviklingsaktiviteter. 

Vi søger en leder, der 

  • er uddannet bioanalytiker 
  • har erfaring med eller interesse for personaleledelse 
  • er synlig, nærværende og tillidsskabende 
  • skaber gode relationer og fremmer samarbejde 
  • kommunikerer tydeligt og respektfuldt 
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket i en kompleks hverdag 
  • trives med både drift, udvikling og personaleledelse. 

Vi tilbyder 

  • en spændende lederstilling i en højt specialiseret sektion 
  • engagerede og fagligt stærke medarbejdere 
  • et tæt samarbejde med sektionsledelsen og afdelingens øvrige ledere 
  • et fagligt stimulerende miljø med klinik, laboratoriedrift, forskning og udvikling tæt på hinanden. 

Fleksibilitet 
Da stillingens hovedopgave er personaleledelse og koordinering, er vi åbne for at aftale et timetal, der passer til den rette kandidat. Stillingen kan derfor besættes på mindre end fuld tid efter nærmere aftale. 

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Kate Juul Strandgaard på telefon 4029 3192. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Kate Juul Strandgaard
Kommune Aarhus
Telefonnr. 4029 3192
Ansøgningsfrist 17/08/2026
Valgt stilling