WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Overlæge, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet.
Rigshospitalet - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Overlæge, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet.
Rigshospitalet - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Overlæge, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet.

I Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme er en stilling som overlæge ledig til besættelse 1. oktober 2026, eventuelt tidligere. Arbejdsstedet er Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Frederiksberg Hospital.

Afdelingens organisation og arbejdsopgaver:
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion, som betjener både Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De reumatologiske opgaver varetages på 2 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Den rygkirurgiske funktion varetages alene på Rigshospitalet - Valdemar Hansens Vej.
Klinikken på Frederiksberg Hospital varetager ambulant udredning og behandling af patienter med inflammatoriske reumatologiske sygdomme på hovedfunktionsniveau. Optageområdet udgøres af Region Hovedstadens planområder Midt og Byen.
Desuden varetager klinikkens læger ambulant behandling af patienter med reumatologiske sygdomme på Bornholms Hospital.

Vi kan tilbyde dig

• Et dynamisk arbejdsmiljø.

• Videreuddannelse, udvikling og mulighed for forskning.

• Spændende og afvekslende arbejdsopgaver.

• Dygtige og engagerede kolleger.

Vi forventer

• At du altid har værdiskabelse for patienten som mål for dine handlinger.

• At du har stor lægefaglig og organisatorisk indsigt.

• At du kan agere med høj grad af selvstændighed i dit kliniske virke.

• At du er pligtopfyldende, nysgerrig og kreativ.

Den aktuelle stilling
Overlægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og afdelingens uddannelsessøgende læger deltage i det daglige kliniske arbejde. Vi søger en overlæge, som kan stå i spidsen for fortsat udvikling af vores adolescensklinik, bidrage til vores bindevævsteam, herunder medvirke til at bygge bro til afdeling for højt specialiseret reumatologi og udvikle dette samarbejde.

Derudover forventes overlægen:

• At deltage i den løbende undervisning af sundhedsfagligt personale under uddannelse.

• At påtage sig administrative opgaver efter nærmere aftale med den ledende overlæge.

• At deltage i ambulant behandling af patienter på Bornholm.

Kvalifikationer
Speciallægeanerkendelse i intern medicin: reumatologi. Kompetencer på overlægeniveau. Kandidater, med erfaring i forhold til behandling af sygdomme indenfor det højt specialiserede reumatologiske fagområde, vil blive foretrukket. Erfaring med transitionspatienter og udvikling af forløb i adolescensklinik, alternativt andre patientforløb vil blive vægtet højt. Udviste kompetencer indenfor tværfagligt samarbejde.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Henrik Røgind henrik.roegind.01@regionh.dk eller ledende overlæge Maria Krogstrup, maria.krogstrup@regionh.dk.

Ansøgning
Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse områder.

Fremsendes elektronisk via linket nederst på siden. Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbeviser, autorisationer og curriculum vitae. Ansøgning stiles til afdelingsledelsen, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej 12, 2600 Glostrup. Ansøgningen sendes elektronisk og skal være afdelingsledelsen i hænde senest onsdag den 12. august.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. august.

Firma Rigshospitalet Følg
Kontaktperson Maria Krogstrup
Arbejdsadresse Blegdamsvej
Postnr.: 2100
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 38164252
E-mail maria.krogstrup@regionh.dk
Ansøgningsfrist 12/08/2026
Valgt stilling