Vil du være med til at styrke den psykiatriske behandling i et specialiseret, integreret dobbeltdiagnosetilbud?
Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) i AUH Psykiatrien søger en overlæge/ speciallæge i psykiatri med interesse for dobbeltdiagnosebehandling og tværfagligt samarbejde.
Om TIB
TIB er et specialiseret behandlingstilbud for patienter med moderat til svær psykisk lidelse og samtidig problematisk rusmiddelbrug. Patientgruppen har ofte komplekse sociale problemstillinger og behov for en koordineret og håndholdt indsats.
Vi arbejder FACT-inspireret med daglige tværfaglige møder og tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og øvrige faggrupper. En del patienter har sideløbende forløb i diagnosespecifikke klinikker. Knap halvdelen har psykoselidelser, men teamet varetager behandling af alle psykiatriske diagnosegrupper.
Aktuelt er ca. 180 patienter tilknyttet TIB, og teamet udvides løbende.
Stillingen
Som overlæge/speciallæge i psykiatri i TIB får du en central rolle i varetagelsen af den psykiatriske behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Du vil være behandlingsansvarlig læge for psykiatriske behandling af patienterne og arbejde tæt sammen med teamets øvrige læger og det tværfaglige team omkring den samlede behandlingsindsats.
Du vil arbejde tæt sammen med teamets speciallæge i samfundsmedicin, som har et særligt ansvar for den farmakologiske rusmiddelbehandling og kvalitetsudvikling på området.
Du får en central rolle i udredning, behandling og opfølgning af patienternes psykiatriske lidelser i en integreret indsats, hvor psykiatrisk behandling og rusmiddelbehandling foregår samtidig.
Som overlæge/speciallæge vil du desuden bidrage til den faglige udvikling af behandlingen i TIB i samarbejde med teamets øvrige læger og ledelsen.
Dine opgaver vil overordnet omfatte:
Som overlæge/speciallæge i TIB vil dine primære opgaver vil være:
Vi søger en overlæge/speciallæge, som:
Vi tilbyder
Organisering og ansættelsesvilkår
Overlægen/Speciallægen refererer til cheflægen og funktionsledelsen i TIB. TIB er organisatorisk i Afdeling for Psykoser (AFP).
Ved ansættelse på fuld tid indgår speciallægen som udgangspunkt i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt svarende til 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter over en 20-ugers periode.
Ansættelse sker som overlæge eller speciallæge afhængigt af kvalifikationer og erfaring
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger eller Foreningen af Speciallæger.
Læs mere om stillingen:
Stillings- og funktionsbeskrivelse speciallæge Afdeling for Psykoser, AUH
Stillings- og funktionsbeskrivelse for klinisk overlæge i Afdeling for Psykoser
Du kan læse meget mere om AFP på vores hjemmeside Afdeling for Psykoser - AUH til fagpersoner
Ansøgningsfrist: 02.08.26, samtaler afholdes løbende
Stillingen ønskes besat pr. 01.10.26 eller efter aftale.
Lægefaglig bedømmelse
Som en del af ansøgningsproceduren skal du udfylde skema vedrørende kompetencer inden for De syv lægeroller. Skemaet udfyldes som en integreret del af den elektroniske ansøgning og skal ikke vedhæftes særskilt.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte:
Cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg, tlf. 40 12 92 53
Overlæge Maria Fournais Langschwager tlf. 29 36 02 79
Oversygeplejerske Charlotte Bak Michaelsen, tlf. 29 13 26 65
Funktionsleder Christina Hostrup, tlf. 40 28 47 27
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Cherlæge Marie Brandsborg |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +454012 9253 |
| Ansøgningsfrist | 02/08/2026 |