WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Oversygeplejerske til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
861
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Afløsere til Pleje og Rehabilitering Skåde, Distrikt Syd Aarhus Kommune
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Så er det nu du har mulighed for at søge overlægestilling/speciallæge i ADHD-teamet i Klinik 2, Afdeling for Psykoser, AUH Skejby
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 21/07/2026
favourite-job-icon
Sommerferieafløsere til pleje og rehabilitering Tilst/Sabro
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Jurister med EU- og forvaltningsretlige kompetencer
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé - Aarhus
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
ARoS søger administrativ medarbejder til drift af medlemsklubben
ARoS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent i dagtimerne
Aros Ren v/Michael Mehmet Gümüs - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
To kvindelige handicaphjælpere søges
Job & Virksomhedsservice - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren medarbejder med kompetencer inden for ledelsesunderstøttelse og koordinering søges til afdelingsledelsen i Borgernær Sundhed, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Fængselskreds Vest søger en konsulent til en styrket forebyggende indsats
Kredskontoret i Fængselskreds Vest - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeuter søges til faste stillinger ved Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 5, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Vi mangler dig! Sæt dit pædagogiske aftryk på en kultur i udvikling
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Oversygeplejerske til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit

Oversygeplejerske til nyt retspsykiatrisk sengeafsnit søges pr. 1. oktober 2026  

Vil du stå i spidsen for et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit med en højt specialiseret opgave, hvor sikkerhed, høj faglighed og kompleks patientbehandling går hånd i hånd? 

Vi søger en erfaren og visionær oversygeplejerske, der sammen med den nye ledende overlæge vil tage lederskab for opbygningen af et nyt sengeafsnit og sikre en tydelig retning fra start. 

Du får her en enestående mulighed for at præge kultur, faglighed, arbejdsmiljø og udvikling i et nyt afsnit.  

Det nye sengeafsnit bliver det ene af Retspsykiatrisk Afdelings to intensive udrednings- og behandlingsafsnit. Afsnittet vil fysisk være placeret i Skejby i bygning L på samme plan som det eksisterende intensive afsnit R1. 

Afsnittet skal varetage udredning og behandling af varetægtssurrogatanbragte patienter, gennemføre mentalobservationer og udfærdige mentalerklæringer for indlagte observander samt behandle og stabilisere særligt udfordrende og komplekse patienter efter aftale med almenpsykiatrien.  

Om stillingen 

Som oversygeplejerske får du det overordnede ansvar for at etablere og lede afsnittet i tæt samarbejde med den lægefaglige ledelse og øvrige samarbejdspartnere. 

Du bliver en nøgleperson i at: 

  • omsætte visioner til konkret praksis 
  • opbygge en stærk faglig kultur 
  • sikre sikker og ansvarlig drift  
  • skabe sammenhæng mellem behandling og sikkerhed  

Vi vægter patienter og medarbejderes sikkerhed højt, og alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinjer.   

Stillingen indebærer, at man skal kunne håndtere fysiske alarmsituationer.   

Dine ansvarsområder 

Du vil blandt andet få ansvar for: 

  • opbygning og udvikling af afsnittets struktur, kultur og arbejdsgange 
  • at lede og udvikle en tværfaglig medarbejdergruppe med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og fælles retning. 
  • udvikling og sikring af et sikkert og trygt behandlingsmiljø 
  • sikring af høj faglig kvalitet i observation, udredning, behandling og i dokumentation heraf 
  • at balancere drift, sikkerhed og udvikling i en kompleks hverdag 
  • implementering af deeskalerende tilgange og forebyggelse af tvang 
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde – herunder med politi og Danmarks Fængsler 
  • understøttelse af sammenhængende patientforløb 

Forventninger 

Vi søger en leder, der: 

  • er autoriseret sygeplejerske – gerne med specialuddannelse i psykiatri  
  • har ledererfaring og gerne lederuddannelse, eller er indstillet på at tage ledelsesuddannelse  
  • har solid erfaring fra psykiatrien – gerne retspsykiatri 
  • er tydelig, struktureret, beslutningsdygtig og kan uddelegere også på tværs i afdelingen  
  • kan skabe retning og overblik i en opstarts- og udviklingsfase 
  • har stærke relationelle kompetencer og kan motivere medarbejdere 
  • har blik for balancen mellem sikkerhed, behandling og omsorg 
  • trives i et miljø med komplekse problemstillinger og høje krav 

Vi tilbyder 

  • En unik mulighed for at opbygge et nyt sengeafsnit fra bunden 
  • En central lederrolle med stor indflydelse 
  • God introduktion til afdelingen og jobbet 
  • Et højt specialiseret fagligt miljø  
  • Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og faglig udvikling 
  • Et engageret lederfællesskab i den samlede afdeling  

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er på 37 timer/uge.  

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og Principperne for Ny Løn.  

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Anna Torin på telefon 2174 1424 

Praktiske oplysninger  

Vi skal have din elektroniske ansøgning senest den 6. august    
Du søger elektronisk via www.rm.dk   
Vi afholder samtaler den 12. og 13. august    

FAKTA 
Om Retspsykiatrisk Afdeling  

Retspsykiatrisk Afdeling er en specialafdeling på Aarhus Universitetshospital med aktiviteter i både Skejby og Viborg. Med udvidelsen består afdelingen af 8 sengeafsnit, 3 klinikker samt afdelingsledelse og stab. Afdelingen varetager højt specialiseret udredning, behandling og rehabilitering af patienter med psykisk sygdom, der har begået eller er mistænkt for at have begået kriminalitet 

Med afsæt i Region Midtjyllands værdigrundlag arbejder vi for en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere. Vi har ambitioner om et højt fagligt niveau og en kultur, der understøtter udvikling, innovation og tværfagligt samarbejde.  


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Lone Poulsen
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4578472503
Ansøgningsfrist 06/08/2026
Valgt stilling