Vil du stå i spidsen for et afsnit med ca. 30 dygtige sygeplejersker, hvor høj sygeplejefaglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og menneskelig omsorg er fundamentet for vores arbejde?
Vi søger en oversygeplejerske, der sammen med medarbejdere, samarbejdspartnere og afdelingsledelsen vil videreudvikle Sengeafsnit for Kræft og Lindrende Behandling på Mulighedernes Hospital i Gødstrup.
Hospitalets moderne rammer og teknologier, skaber ideelle muligheder for at afprøve nye ideer, præge fremtidens patientforløb og omsætte visionær forskning til praktisk virkelighed.
Vi varetager medicinsk kræftbehandling og specialiseret palliation for borgere i den midt- og vestlige del af Region Midtjylland. To højt specialiserede fagområder.
Afdeling for Kræft og Lindrende Behandling i Gødstrup består af:
Sengeafsnit for Kræft og Lindrende Behandling råder over 17 enestuer, hvoraf 9 primært anvendes til patienter med kræftsygdom med behov for indlæggelse i forbindelse med behandling og sygdomsforløb, mens 6 stuer primært anvendes til patienter med behov for specialiseret palliativ indsats. Derudover råder afsnittet over 2 fleksible pladser, som understøtter hospitalets samlede kapacitet ved behov.
Vi møder patienter og pårørende i nogle af livets mest sårbare situationer. Det kræver engagerede og kompetente medarbejdere, der kan være med til at skabe trygge, sammenhængende og værdige patientforløb.
Vi ønsker, at vores sygepleje skal tage afsæt i Fundamentals of Care som faglig referenceramme. Vi er godt i gang med at implementerer Fundamentals of Care som en naturlig del af vores kvalitets- og udviklingsarbejde i afdelingen, og herigennem styrke sygeplejen og kompetenceudviklingen.
Læs stillings- og funktionsbeskrivelse her: Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske i Enhed for Lindrende behandling, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
Du bliver en del af en ny velfungerende ledergruppe, hvor ledelsessparring og udvikling på tværs af Afdeling for Kræft og Lindrende Behandling prioriteres højt.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fælles lederskab, involvering af medarbejdere og et vedvarende fokus på kerneopgaven.
Vi søger en leder med et stærkt sygeplejefagligt fundament og et tydeligt ledelsesmæssigt kompas, der sammen med os vil videreudvikle sygeplejen og patientforløbene indenfor kræft- og lindrende behandling.
Du er en synlig og nærværende leder, der trives med ansvar og som formår at skabe følgeskab omkring fælles mål.
Du ser medarbejdernes trivsel, udvikling og engagement som en forudsætning for gode patientforløb, og du ved, at resultater skabes gennem relationer, involvering og tydelig ledelse.
Ansøgningsfrist tirsdag den 18. august 2026.
Samtaler afholdes mandag den 24. august fra kl. 13
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Rikke Østergaard på telefon 24 80 72 93.
Vi inviterer gerne på en kop kaffe og en rundvisning, så du kan få et indtryk af afdelingen og de mennesker, du måske skal arbejde sammen med.
IT-kompetencer på brugerniveau forventes.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Følg os på Instagram: kraeftafdelingen_rhg
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Rikke Louise Østergaard |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 2480 7293 |
| Ansøgningsfrist | 18/08/2026 |