WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
PA til direktionsbetjening på Københavns Rådhus
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.428
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
favourite-job-icon
Erfaren sundhedsperson til vores afdeling i København
Encounter ApS - København
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
favourite-job-icon
Erfaren sygeplejerske til vores afdeling i København
Encounter ApS - København
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Bliv graduate i Trafik
Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49 - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Teamleder med personaleansvar til Banedanmark
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 14/04/2026
favourite-job-icon
Forsvarets Efterretningstjeneste søger en sagsbehandler og sikkerhedsrådgiver til afdelingen for forebyggende sikkerhed
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Wilke søger personlige interviewere i Københavns kommune til en turistundersøgelse
Wilke A/S - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Elektriker søges til industri og brandsikring i København
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Logistikmedarbejder i København – Forsendelse, ordreafstemning og transportbooking
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Børneringen søger fagkonsulent
Børneringen - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Tømrer i København – Nybyg og boligbyggeri med plads til grin
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Kokkeelev søges til Gabrielle
Restaurant Gabrielle ApS - København

PA til direktionsbetjening på Københavns Rådhus

Trives du tæt på beslutningsprocesser i et til tider tempofyldt miljø, hvor to dage sjældent er ens? Kan du sikre en god understøttelse af direktionen i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en fuldmægtig eller specialkonsulent til Center for Ledelse og Kommunikation i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning, hvor din primære opgave bliver at være personlig assistent for vores direktion.

Som PA vil din hovedopgave være at sikre, at direktionens hverdag fungerer fagligt og praktisk. Det indebærer alt fra udarbejdelse, kvalitetssikring og koordinering af mødeforberedelse og oplæg, opfølgning på bestillinger og vidensdeling og sparring med resten af organisationen – til at holde styr på indbakken og kalenderen og alle de praktiske detaljer, der får det hele til at hænge sammen.

Det er en fordel, hvis du har flair for velfærdsområdet, det organisatoriske og ressourcestyring og ikke mindst, hvis du har lyst til at bruge den indsigt til for eksempel at sikre den rette vinkel og fortælling i direktørernes oplæg, rammesætte og sparre med især forvaltningens fagcentre om materiale og tilrettelægge og understøtte de små og store processer og projekter, som kører omkring direktionen.

Dine opgaver som PA vil foregå i tæt samarbejde med især to kollegaer, som sammen med dig understøtter forvaltningens administrerende direktør, ressourcedirektør og fagdirektør.

Som en del af Center for Ledelse og Kommunikation bliver du samtidig en del af arbejdet med den samlede sekretariatsbetjening af borgmester, direktion, politisk udvalg, koncernledelse og kommunens ældreråd. Vi sidder derudover med opgaver som organisationsudvikling, understøttelse af centrale, interne og tværgående mødefora, håndtering af borgerhenvendelser og delegationsbesøg m.m. Vores hverdag er præget af mange forskellige og til tider uforudsete arbejdsopgaver, og vores center er ofte knudepunkt for den samlede sundheds- og omsorgsforvaltning. Du vil derfor også skulle bidrage til, at vi i fællesskab får grebet og løst alle de mange opgaver, der er placeret hos os og løbende ender på vores bord.

Som person er du engageret, vedholdende, fleksibel og struktureret. Du tager initiativ og bevarer overblikket i pressede situationer, og så kan du se, hvor du kan gøre en forskel. Du har sans for detaljen, tager naturligt ansvar og har fokus på høj kvalitet i løsningen af dine arbejdsopgaver. Du trives ved løbende at prøve kræfter med nye opgaver og områder og tager ansvar for at følge dine og centrets opgaver helt til dørs.

Det er vigtigt, at du trives i en tværgående rolle, hvor du er bindeled og løbende har en bred dialog med medarbejdere og ledere i vores store organisation – både når det handler om konkrete opgaver og vidensdeling på tværs af forvaltningen og kommunen og om at få et møde i kalenderen med kort varsel. Og du skal kunne balancere at agere på vegne af og for direktionen med en ydmyghed over for den faglige viden og driftsmæssige indsigt, som kollegaer og samarbejdspartnere har, og som er afgørende for, at vi lykkes med opgaven.

Din profil

  • Relevant videregående, akademisk uddannelse
  • Gerne erfaring med arbejdet i en stor, politisk organisation, hvor tingene går stærkt, og mange interessenter skal inddrages
  • God til at koordinere og har et godt blik for både det store billede og de små detaljer
  • Sætter fagligheden højt, er serviceorienteret og lægger vægt på, at kvaliteten og detaljerne er i orden
  • Trives med et stort ansvar og fagligt råderum – og at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi både kan bede om og tilbyde en hjælpende hånd for sammen at nå i mål
Vi tilbyder
Du bliver en del af Afdeling for Betjening af Direktion og Ældreråd med i alt syv medarbejdere, som varetager den grundlæggende understøttelse af forvaltningens direktion og Københavns Ældreråd. Afdelingen er en del af Center for Ledelse og Kommunikation, der samlet set har ansvar for betjening af borgmester, politisk udvalg, direktion og ældreråd samt for presse, kommunikation og jura. Vi arbejder i et professionelt og ambitiøst miljø, hvor alle ca. 45 medarbejdere og ledere hver dag bidrager til at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Vi har en høj faglighed, en spændende og relevant kerneopgave og en høj grad af tillid og uddelegering til hver enkelt medarbejder. Hos os er omgangstonen uformel, og alle bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø. Vores opgaver kræver en vis grad af fleksibilitet, og vi har som arbejdsplads stort fokus på, at fleksibiliteten går begge veje og at støtte op en god balance mellem arbejde og privatliv.

Vi er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med i alt ca. 11.000 ansatte, der hver dag sikrer sundheds- og forebyggelsestilbud, rehabilitering, pleje og omsorg til borgerne i Københavns Kommune.

Ansættelsesforhold
Du indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent, og løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst. Da du så vidt muligt følger direktionen, vil dit arbejdssted, alt afhængigt af mødeaktiviteter og opgaver, være både Københavns Rådhus såvel som Sundheds- og Omsorgsforvaltningens centralforvaltning på Borups Allé, København N.

Ansættelse pr. 1. juni 2026 (eller om muligt før).

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder Julie Lorentzen på 51 62 69 04.

Søg via linket senest onsdag den 15. april 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 og 18.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Julie Lorentzen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 51 62 69 04
Ansøgningsfrist 15/04/2026
Valgt stilling