HovedOrtoCentret, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Børnesektionen.
På Børneortopædisk Sektion, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Rigshospitalet, afdelingslægestilling fra d. 1. september 2026 eller snarest derefter.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædkirurgi, som allerede har erfaring indenfor børneortopædi. Det forventes, at der vil være yderligere udvikling af kompetencer og faglighed indenfor alle områderne indenfor fagområdet børneortopædi.
Interesse for og deltagelse i forskning.
Interesse for postgraduat undervisning af reservelæger.
Rigshospitalet er et universitetshospital, og det forventes, at ansøgeren deltager i vedligeholdelse og udvikling af det ortopædkirurgiske speciale, herunder videnskabelig aktivitet og præ- samt postgraduat uddannelse.
Stillingen er forbundet med deltagelse som bagvagt i Afdeling for Led- og Knoglekirurgis vagtberedskab.
Du er velkommen til, helt uforpligtende, at kontakte sektionsansvarlig overlæge Tobias Nygaard tlf: 35 45 89 58 (tobias.nygaard@regionh.dk) eller cheflæge Claus Munk Jensen tlf: 35 45 05 27 (claus.munk.jensen@regionh.dk), hvis du har spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen.
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst for afdelingslæger mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrolle og professionalisme.
Ansøgningsfrist senest 30. juni 2026