WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/09/2026
Ny
favourite-job-icon
På Neonatalafsnittet i Slagelse, har vi nu et 1-årigt barselsvikariat
Region Sjælland - Slagelse
Antal ledige jobs
18
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker til Medicinsk Akutafsnit (MAA)
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Assisterende oversygeplejerske til SL4, Psykiatrien i Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Retspsykiatrien i Slagelse – gør en forskel hver dag
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Nyuddannet sygeplejerske søges til Quistgårdens plejecenter i Korsør
Plejecenter Quistgården - Slagelse
Ansøgningsfrist: 12/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske(r)
Rolighed Hjemmeservice v/Jeanette - Slagelse
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Områdeleder til Helhedsplejen
Helhedsplejen - Slagelse
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Hovedpineklinikken udvider. Sygeplejerske søges til delt stilling mellem vores hovedpineambulatorium og Afsnit for hjerne- og nervesygdomme Slagelse Sygehus med primær funktion i ambulatoriet.
Region Sjælland - Slagelse
  •  
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

På Neonatalafsnittet i Slagelse, har vi nu et 1-årigt barselsvikariat


Kan du lide at din sygepleje spænder fra akutte situationer, til vejledning og partnerskab med forældre? Er du god til kommunikation og til at være i den akutte sygepleje, såvel som i de langvarige indlæggelser? Synes du samarbejdet med nye familier er meningsfyldt?

Du har interesse i at arbejde i den akutte og intensive sygepleje med det for tidligt fødte barn/den syge nyfødte i et familiecentreret miljø, hvor moderen indlægges direkte ved siden af sit barn efter fødslen.

Du trives med både langvarige som kortere indlæggelser.

Du kan indgå i plejen til sårbare familier og finder interesse i den sociale dimension af familiedannelsen.

Du arbejder med omsorg og kan samtidig lide at blive udfordret af en uforudsigelig akut funktion.

Du har energi og glæde ved samarbejde med familie og kollegaer om at få ting til at lykkedes.

Vi søger en sygeplejerske, gerne med erfaring fra neonatalafdeling, børneafdeling eller erfaring fra det akutte område. Har du klinisk vejlederuddannelse så vil det kun være en ekstra fordel.

Du skal påregne at arbejde ligeligt i blandede vagter. For nuværende planlægges der med arbejde i hver anden weekend, men der arbejdes på en snarlig ændring af dette, svarende til færre weekendvagter. Du har stor indflydelse på din vagtplanlægning via ønskeplaner i et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger.

Vi har en on-boarding sygeplejerske i afsnittet som blandt andet styrker vores modtagelse af nyansatte samt kompetenceudvikling i afsnittet generelt. Vi tilbyder individuel introduktion og oplæring og introducerer efter introduktionsprogram med kompetenceudvikling. Som nyansat planlægges du til opsamlende samtaler i de første måneder mhp. på at sikre din læring og din integrering i Afdelingen. Herudover har vi fast simulationstræning og Skills-træning.

I afsnittet har vi uddannede træningsambassadører, som har fokus på træning i dagligdagen med henblik på at understøtte fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vi et afsnit med høj trivsel, lavt sygefravær og kollegaer, der favner bredt. Vi har i afsnittet ligeledes stort fokus på det gode kollegaskab og psykologisk tryghed. Tværfagligheden er stærk i afsnittet og med god relation til de nærmeste samarbejdspartnere på Børneafdelingen, Fødeafdelingen og Barselsafsnittet.

Vi forventer, at du tager medansvar for egen læring. Så forpligter vi os til at give dig muligheden for at blive en del af en faglig stærk personalegruppe, der passer på hinanden. Vi arbejder målrettet med forbedringsledelse med udgangspunkt i kliniske faglige problemstillinger.

Afdelingen er beliggende i nybygget afsnit med ni enestue og eget ambulatorie, hvor vi blandt andet har ambulante opfølgninger samt varetager afsnittets veletablerede THB-ordning (Tidlig Hjemme Behandling). Dette sker både ved fysisk fremmøde samt videokonsultationer. Desuden har vi et ambulant rum til ekkokardiografi.

Afdelingen modtager hvert år ca. 450 patienter grundet nedenstående årsager:

Børn født ”til tiden” med komplikationer til fødsel og tiden umiddelbart efter.

”For tidligt fødte” født efter graviditetsuge 28 indtil barnet er klar til at komme hjem.

Vi modtager og stabiliserer børn til overflyttes til højtspecialiseret funktion på Rigshospitalet.

Vi hjemtager ekstremt for tidligt fødte børn, som er stabiliseret og har passeret uge 28 og kan passes lokalt, samt andre spædbørn, der er færdigbehandlet på Rigshospitalet.

Større børn op til ca. et års alderen til luftvejsstøttende behandling eller krampebehandling.

Børn, hvor moderen har rusmiddelforbrug eller er i anden medicinsk behandling, der kan give abstinenser hos det nyfødte barn i perioden efter, håndteres i samarbejde med Familieambulatoriet.

Afdelingen har udgående funktion til fødsler. Funktionen er i samarbejde med pædiater.

Børne- og Ungeafdelingen består af et neonatalafsnit, et alment børneafsnit med akutmodtagelse, samt et børneambulatorium.

Vi håber på at høre fra dig og inviterer gerne på et uforpligtende besøg eller en kop kaffe.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse arbejder sammen om visionen:

Sammen er vi bedst og dette afspejler sig også i den måde Neonatalafsnittet arbejder sammen og på tværs med andre afdelinger på sygehuset.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der skal foreligge børneattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til oversygeplejerske Karina Westergaard Rolf.

Samtaler forventes afholdt d. 21. og d. 22. september 2026

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Karina Rolf
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Slagelse
Telefonnr. 93567140
E-mail kwp@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 16/09/2026
Valgt stilling