Børnehuset Carlsro har modtaget puljemidler, som giver os mulighed for at styrke den pædagogiske kvalitet yderligere gennem ansættelse af både en fagkoordinerende pædagog og en pædagog til at varetage særlige udviklingsopgaver på udvalgte stuer.
Vil du være med til at skabe stærke børnefællesskaber og sikre, at alle børn får deltagelsesmuligheder?
I Børnehuset Carlsro søger vi en pædagog, der med høj faglighed og et stærkt relationsarbejde kan bidrage til at udvikle vores pædagogiske praksis – med særligt fokus på børn i udsatte positioner og samarbejdet med deres familier.
Hos os er det centralt, at alle børn oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber.
Vi arbejder målrettet med kerneopgaven: at understøtte gode børneliv gennem deltagelse, relationer og høj pædagogisk kvalitet.
Som pædagog i denne stilling får du en særlig funktion på tværs af huset, hvor du:
- arbejder tæt på børn i udsatte positioner med fokus på deltagelsesmuligheder i fællesskaber
- understøtter og udvikler det pædagogiske arbejde i samarbejde med kolleger
- bidrager til at styrke forældresamarbejdet – også der, hvor det kan være svært
- indgår fleksibelt i hele huset og understøtter indsatser dér, hvor behovet er størst
Du vil få den fagkoordinerende pædagog og ledelsesteamet som dine nærmeste sparringspartnere, og du vil samarbejde tæt med det øvrige personale i huset.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med høj social kapital, hvor faglige dialoger, nysgerrighed og fælles udvikling er i fokus.
Om Børnehuset CarlsroBørnehuset Carlsro er et forholdsvis ny-sammenlagt dagtilbud, der ligger centralt i Rødovre. Børnehaven ligger i to spændende ældre bygninger og vuggestueafdelingen ligger i de nyetablerede lokaler lige ved siden af børnehaven.
Vi har 96 børnehavebørn fordelt på 5 stuer og 36 vuggestuebørn fordelt på 3 stuer.
Vi har en helt nyetableret legeplads i vuggestuen og en stor rummelig legeplads med bålplads i børnehaven.
Vi arbejder med:
- den styrkede pædagogiske læreplan
- Rødovre Kommunes fælles forpligtende kvalitetsforståelse
- et målrettet fokus på sprogstimulerende pædagogik hele dagen
- Hanen-certificeret praksis
Derudover er vi tilknyttet Magnolia – et sprogtilbud for børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud, hvor vi arbejder målrettet med at styrke børns sproglige udvikling og understøtte deres overgang ind i dagtilbud i tæt samarbejde med familierne.
Når du starter hos os, får du et struktureret introduktionsforløb og tæt sparring med ledelsen, så du kommer trygt og godt fra start.
Dit fundament er pædagogikkenDu er uddannet pædagog og har et solidt kendskab til Dagtilbudsområdet.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har stærk pædagogisk faglighed og kan omsætte viden til praksis tæt på børnene
- har erfaring med – eller interesse for – arbejdet med børn i udsatte positioner
- arbejder systematisk og reflekteret med pædagogisk praksis
- har blik for deltagelsesmuligheder og inkluderende fællesskaber
- er optaget af at opbygge tillidsfulde relationer til både børn og forældre
- kan samarbejde bredt og fleksibelt på tværs af huset
- er tydelig, robust og stabil i din praksis
- arbejder anerkendende og med blik for barnets perspektiv
- har erfaring med dokumentation af det pædagogiske arbejde
Vi søger en pædagog i stillingen på 35-37 timer om ugen.
Et fagligt stærk arbejdsfællesskabVi er et dagtilbud med god kvalitet som ønsker fortsat udvikling. Hos os får du:
- et fagligt stærkt og engageret arbejdsfællesskab
- en hverdag med fokus på udvikling, kvalitet og refleksion
- en ledelse, der sætter retning og samtidig giver plads til faglighed
- mulighed for at arbejde målrettet med børn i udsatte positioner og gøre en konkret forskel
Vi tror på, at forskellighed er en styrke, og at vi udvikler kvalitet sammen.
Løn og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
, kan du læse mere på
www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Leder Lykke Cederblad eller souschef Mette Berthelsen på tlf: 30768744 med henblik på en rundvisning.
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 05.05.2026
. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Der vil afholdes løbende ansættelsessamtaler dog med sidste samtale 13.05.2026
OM OSVi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.
Hvad lægger vi vægt på:
Tydelig, faglighed, erfaring, formidlingsevne, robusthed og stabilitetRødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.