WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Brohøj
Stevns Kommune - Stevns
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Brohøj
Stevns Kommune - Stevns
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Pædagog eller pædagogisk assistent søges til Brohøj

Er du fagligt nysgerrig, menneskeligt engageret og har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi mangler på Brohøj.

På Brohøj arbejder vi hver dag for at skabe gode liv for vores 28 beboere voksne mennesker med psykisk sygdom, kognitive funktionsnedsættelser og/eller erhvervet hjerneskade.

Det kræver faglighed. Det kræver ro. Det kræver nysgerrighed og engagement.

Men det kræver også humor, godt kollegaskab og lysten til at være en del af et fællesskab.

Og netop det er noget af det, vi er stolte af på Brohøj. Og nu leder vi efter dig, der både vil mennesker og faglighed.

Hos os bliver du en del af en personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og tør være nysgerrige på vores egen praksis.

Vi tror på, at høj faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd. Vi skal kunne tale om det, der er svært, lære af hinanden og samtidig have plads til et grin i løbet af arbejdsdagen.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at lære, udvikle dig og bidrage aktivt til både fagligheden og fællesskabet.

Din hverdag på Brohøj

Som pædagog eller pædagogisk assistent bliver du blandt andet en del af arbejdet med:

  • At støtte og guide beboerne i deres daglige liv, herunder personlig pleje
  • At arbejde målrettet ud fra individuelle handle- og rehabiliteringsplaner
  • At skabe struktur, mestring og livskvalitet
  • At kombinere pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser
  • At forebygge og håndtere konflikter med faglighed, ro og respekt
  • At samarbejde med kollegaer, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • At dokumentere og følge op på den indsats, vi sammen laver

Ingen dage er helt ens – og det er en del af charmen.

Vi forestiller os, at du…

  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
  • Har interesse for psykiatri og/eller erhvervet hjerneskade erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig
  • Kan bevare ro og overblik, også når hverdagen bliver kompleks
  • Arbejder anerkendende, struktureret og professionelt
  • Er stabil, ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • Kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at være en god kollega og bidrage til fællesskabet

Hos Brohøj får du:

  • En meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel
  • Fagligt stærke og engagerede kollegaer
  • Et godt socialt fællesskab med plads til både seriøsitet og humor
  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden
  • Grundig introduktion og mulighed for løbende faglig sparring
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer
  • Fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø
  • En arbejdsdag med både faglige udfordringer, relationer og masser af menneskelighed

Vi lover ikke, at alle dage bliver nemme. Men vi lover, at du ikke står alene med dem.

Praktisk
Stillingen er på 37 timer om ugen med skiftende vagter og arbejde hver anden eller hver tredje weekend.

Vi ser gerne, at du kan starte 1.november 2026 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist den 20. september 2026. Stillingen søges nedenfor. Ansættelsessamtaler afholdes den 22. september 2026.

Har du lyst til at vide mere, eller er du bare nysgerrig på, hvem vi er? Så ring til leder af Brohøj Mikala Bak på tlf.: 24 63 16 48 eller skriv på mikalaba@stevns.dk.

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en snak og en kop kaffe.

Måske er din næste arbejdsplads lige her på Brohøj. Vi glæder os til at høre fra dig!

Firma Stevns Kommune Følg
Kontaktperson Mikala Bak
Kommune Stevns
Telefonnr. +4524631648
Ansøgningsfrist 20/09/2026
Valgt stilling