Den Blå Planet – Børneinstitution Kragsbjerg Vil du være med til at give de yngste børn en tryg start på livet i dagtilbud – og være en vigtig voksen i deres første store skridt væk fra hjemmet?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til et barselsvikariat i vores vuggestue – i gruppen med de 10 yngste børn. Her bliver du en del af et tæt og engageret team, der udover dig, tæller 1 pædagoger og 2 medhjælpere.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 10. august 2026. Er du nyuddannet, ved at afslutte din uddannelse – eller har du erfaring – så hører vi meget gerne fra dig!
Et stærkt fællesskab med høj faglighed Børneinstitution Kragsbjerg består af fem børnehuse: Bifrost, Tryllefløjten, Skatteøen, Elverhaven og Den Blå Planet. Vi arbejder som én samlet institution med fælles retning og høj faglig kvalitet.
Hos os får du:
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sparrer og udvikler os sammen
- En arbejdsplads med ambitioner – vi arbejder målrettet med læringsmiljøer og udvikling
- Fokus på trivsel og relationer (og ja – vi løber også DHL og hygger os sammen)
- En tydelig faglig retning, hvor forventningerne er klare
Hos os går trivsel og faglighed hånd i hånd – både for børn og voksne.
Din hverdag i Den Blå Planet Den Blå Planet er et integreret børnehus med børn i alderen 0-6 år. Du bliver en del af vuggestuen – med de yngste børn, hvor nærvær og tryghed er helt afgørende.
Du får en vigtig rolle i:
- At skabe en tryg start for både børn og forældre
- Indkøring og opbygning af gode relationer
- At aflæse og forstå de små børns signaler – også når de ikke har ord endnu
- At skabe ro, gentagelser og genkendelighed i en travl hverdag
Du trives med at:
- Arbejde tæt sammen med forældre og møde dem med åbenhed og respekt
- Være nærværende, rolig og følelsesmæssigt tilgængelig
- Skabe tryg tilknytning og stærke relationer
- Bevare overblikket – også når dagen er intens
Vi er et hus med mange forskellige kulturer og familier – derfor er det vigtigt, at du møder forskellighed med nysgerrighed og respekt.
Vores pædagogiske ståsted Vi arbejder med:
- Sprog og anerkendelse
- Social inklusion og Stærke børnefællesskaber
- ICDP, refleksion, dokumentation og evaluering
Vi tror på, at både børn og voksne udvikler sig gennem relationer – og gennem de gode historier, vi skaber sammen.
Hvad kan du glæde dig til?- Et fagligt stærkt team med plads til både humor og seriøsitet
- En god start med mentorordning og introduktionsforløb
- Et børnehus med høj trivsel og tæt samarbejde
- En arbejdsplads med fokus på udvikling, fællesskab og arbejdsglæde
Åbningstid: kl. 6.30 – 16.30 (torsdag til kl. 16.45)Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Ring til Michelle Kantsøe på 63 75 10 40 – hun står klar til at svare på dine spørgsmål.
Det praktiske Ansøgningsfrist er den 16. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning elektronisk hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!