Har du lyst til at styrke borgernes selvbestemmelse og bidrage til et meningsfuldt hverdagsliv? Vi søger to engagerede pædagoger eller SOSU-assistenter, som vil være med til at sætte borgeren ved roret i eget liv.
Om jobbet:
Stillingen på Hvilstedhus er 37 timer ugentligt pr. 01.10.26.
På Hvilstedhus - en del af Center for Specialpædagogik og Psykiatri (CSP) - arbejder vi ud fra en grundlæggende forståelse af, at borgeren skal være ved roret i eget liv - mens personalet fungerer som det kompas, der understøtter retning og muligheder.
I dag bor der syv voksne mænd med udviklingshandicap i §108-tilbuddet, heraf nogle med foranstaltningsdom. Efter en omfattende ombygning - både inde og ude - har vi nu udvidet med fire nye pladser. Det betyder, at vi fremover kan danne hjem for i alt 11 borgere. Vores aktivitetstilbud og samværstilbud efter §104 er en integreret del af hverdagen på Hvilstedhus.
Vores faglige tilgang bygger på de otte principper for recovery-orienteret rehabilitering. Vi har et stærkt fokus på at understøtte borgernes håb, drømme og ønsker - både dem, der former hverdagen og dem, der rækker længere ud i livet. Det betyder også, at borgerne i videst muligt omfang inddrages aktivt - blandt andet i ansættelsesprocesser.
Lige nu er vi særligt optaget af implementeringen af LA2 - en metode, der styrker borgerens stemme og tager afsæt i et indefra-perspektiv. Samtidig arbejder vi med Low Arousal som både metode og professionel tilgang, inspireret af Bo Hejlskov. Det er en tilgang, der er dybt forankret i vores pædagogiske praksis og hverdag.
Fremadrettet vil vi have et endnu skarpere fokus på at afdække den enkelte borgers ressourcer og styrke en mere koordineret, målrettet og veldokumenteret indsats.
Din profil:
Derudover er det en fordel, hvis du:
Derfor skal du vælge os:
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med at støtte borgerne i at tage roret i eget liv - med udgangspunkt i deres håb, ønsker og drømme.
Hvad kan vi tilbyde;
Betyder længere intervaller imellem vagter samt længere vagter herunder døgnvagt, med sovende rådighedsvagt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Helle Jensen tlf. 21 72 78 78 kl. 8-16 ikke uge 29-31
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Med ansættelse pr. 1. oktober 2026
Ansættelsessamtaler uge 35 og ansøgningsfrist d. 20. august. Kl.10
Om Center for Specialpædagogik og Psykiatri
Center for Specialpædagogik og Psykiatri (CSP) er en del af Handicap, Livsmestring og Fællesskaber i Aarhus Kommune, og rummer bo- og aktivitetstilbud til borgere med udviklingshæmning, herunder personer med behov for en specialiseret indsats som følge af aldring, psykiatri, hjerneskade, dom, rusmiddelproblematikker eller et omfattende behov for pleje og omsorg.
Indsatsen i centeret har fokus på at styrke borgernes forbundethed gennem relationer, almene fællesskaber og deltagelse i samfundslivet. Der arbejdes med at fremme borgerens tro på egne evner og bidrage til en selvforståelse der rækker udover funktionsnedsættelsen. Gennem hverdags- og arbejdsaktiviteter styrkes borgernes indflydelse på eget liv og evne til at mestre det.
Centret har samlet fokus på at sikre en sammenhængende helhedsindsats på tværs af døgnet med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og muligheder.
Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen - både før, under og efter.
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
20-08-2026 10:00
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Helle Christina Jensen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +4521727878 |
| Ansøgningsfrist | 18/08/2026 |