Pædagog på Skolerne i Boserup
Er du uddannet pædagog og ønsker et 30 timers job (eller fuld tid) indenfor specialområdet, så er det måske dig vi søger?
Vi har tilgang af elever og søger en pædagog til vores indskolingsklasse, samt til et projekt med en elev på mellemtrinnet, der skal have et praktisk aktivitetsprogram på stedet.
Skolerne i Boserup er et behandlings- og spescialundervisningstilbud.
Vores elever har ofte sociale og emotionelle udfordringer, opmærksomhedsforstyrrelser og/eller diagnoser inden for autismespektret. Skolerne i Boserup består af flere små klasseenheder, og vi har elever på alle klassetrin.
Da vi i øvrigt har mange elever med autisme og nogle med PDA-profil, vil det være en fordel med indsigt i autismeforståelse og autismepædagogik.
Eleverne har tidligere haft svære oplevelser med det at gå i skole, og en del af vores behandlingsindsat handler om at skabe motivation og glæde ved at gå i skole igen. Vi arbejder med fokus på hver elevs individuelle interesser. En stor del af vores elever har behov for 1-1 støtte i både undervisningssammenhænge og pædagogiske aktiviteter. Du skal derfor trives med relations arbejde og møde eleverne i det, der opleves meningsfuldt for dem.
Vi har gode muligheder for relationsarbejde gennem det fælles 3. Vi har et dyrehold med alpakaer, heste, grise og meget andet, som vi gerne bringer i spil, når det føles meningsfuldt for eleven. Det vil derfor være en fordel, hvis du er glad for og kan omgås dyr. Vi har skov og naturen lige uden for døren. Vi har træværksted, krealokale, køkkener til madkundskab og karaterum mm
Vi arbejder tæt sammen med forældrene om deres børns udvikling. Vi møder ofte forældrene ved skoledagens start og slut. Eller har kontakt med dem på SMS eller telefon.
Det vil derfor være en fordel, hvis du har kørekort.
Som ansat på skolerne i Boserup, vil du blive en del af et tætarbejdende team, der består af både lærere, pædagoger, socialrådgiver og skolepsykolog. Der vil være mulighed for daglig sparring, og du vil blive klædt godt på til opgaven, for at sikre og understøtte en helhedsorienteret indsats for eleverne.
Vi søger
En uddannet pædagog med gode relationelle kompetencer.
Du skal kunne planlægge dagens program for din elev.
Du skal kunne arbejde fire faste dage om ugen. Arbejdstiden er i tidsrummet fra kl. 08.00 – 13.00/15.00.
Du er robust, fleksibel og kan rumme uforudsigeligheder i hverdagen.
Du er faglig nysgerrig og har lyst til at bringe egne perspektiver i spil.
Du er god til at skabe overblik, og er struktureret.
Du er god til at samarbejde tværfagligt, både internt og eksternt.
Du er faglig stærk i både skrift og tale.
Du er tålmodig og pålidelig.
Du har kørekort.
Vi kan tilbyde
Et spændende, udfordrende og afvekslende job.
Glade elever med mange talenter.
Et inddragende og sjovt teamsamarbejde.
Mulighed for at være med til at udvikle behandlingsarbejdet.
Engagerede og dygtige kolleger, der brænder for deres arbejde.
Stort fokus på faglighed og udvikling.
Løbende foredrag og kurser.
En rummelig og alsidig arbejdsplads med stor medindflydelse.
Sundhedsordning
Arbejdspladsens adresse
Skolerne i Boserup
Boserupvej 100
4000 Roskilde
Ansøgningsfrist
Lyder ovenstående stilling som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt, og senest den 20.8.2026.
Der vil blive afholdt løbende samtaler, så vent ikke med at sende en ansøgning.
Du bedes fremsende din skriftlige ansøgning til tilbudsleder Lene Colding lene@skolerneiboserup.dk
| Firma | Skolerne i Boserup Følg |
| Kontaktperson | Lene Colding |
| Arbejdsadresse | Boserupvej |
| Postnr.: | 4000 |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 22682859 |
| lene@skolerneiboserup.dk | |
| Ansøgningsfrist | 20/08/2026 |