Vi søger dig, der vil være med til at skabe det bedste børneliv i et børnehus med en struktureret hverdag, fokus på børneperspektivet og et godt arbejdsfællesskab. Børnehuset Abel og Viktoria kendetegnes ved, at vi giver børene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Derfor fylder vi børnene med en masse omsorg, nysgerrighed og leg. For os er det vigtigt, at børnene kan udforske verden og lære nyt, men altid finde tilbage til en tryghed i form af nærværende voksne dagen lang. Derfor er arbejdet med 'Omsorgsgrebet' udarbejdet af Børns Vilkår en vigtig del af vores pædagogiske arbejde.
For at vi kan lykkes med kerneopgaven, arbejder vi med tydelige rammer og en genkendelig struktur i hverdagen. For os betyder det, at vi arbejder med et fælles sprog og tydelig rollefordeling gennem hele dagen. Rollerne er:
- omsorgsgiver – giver trøst og omsorg og hjælper børn ind i børnefællesskabet
- flyver – kan hjælpe børn på toilettet, løser praktiske opgaver i overgange eller har korte samtaler med forældre i overgangen
- fordyberen – er aktivt igangsættende og deltagende i pædagogiske aktiviteter, både børne- og vokseninitierede
Vores ønsker til dig Vi søger dig, der
- elsker at arbejde sammen med børnene ved at være aktiv deltagende i deres trivsel og udvikling
- har lyst til at arbejde systematisk ud fra det pædagogiske værdigrundlag og de fælles beslutninger, vi træffer i husets forskellige udvalg
- kan reflektere over din faglige praksis, både sammen med dine kollegaer og over egen praksis
Du er naturligvis uddannet pædagog, men hos os kan du både være nyuddannet eller komme med en masse erfaring. For os bygger det gode dagtilbud på diversitet, og vi har derfor behov for pædagoger, som kan bidrage ned forskellige perspektiver og kompetencer.
Vi har stor forståelse for, at det gode kollegaskab har stor betydning for arbejdsmiljøet, så hvis du har en god kollega, som også synes, at stillingen lyder spændende, skal I ikke tøve med at søge stillingen som makkerpar.
Vi kan tilbyde- en spændende mulighed for dig for at få indflydelse på den pædagogiske praksis i huset gennem diverse netværk og udvalg både i huset og på tværs af klyngen
- en gennemsigtig og struktureret hverdag, så man som ny hurtig kan finde tryghed og sammenhæng mellem vores værdier og praksis
- et børnehus med søde kollegaer og mulighed for sparring og vidensdeling
Optagede af udvikling I Børnehuset Abel og Viktoria er vi meget optagede af at udvikle vores pædagogiske praksis, så vi hele tiden giver børnene det bedst mulige tilbud. For tiden er vi meget optagede af børnenes perspektiver – hvad er det egentlig, de fortæller os, og hvordan kan vi bruge den viden til at tilrettelægge vores pædagogiske læringsmiljøer.
Vi har et pædagogisk udvalg med en medarbejder fra hvert team, som samarbejder om at udvikle vores pædagogiske praksis. Her tager vi blandt andet udgangspunkt i vores tilsyn og i observationer fra praksis.
Hvis du er en medarbejder, som er glad for overblik og er god til at se sammenhæng mellem drift og børneperspektivet er der mulighed for at blive teamkoordinator i vores børnehaveafdeling. Du vil have en kollega i vuggestueafdelingen. I to skal samarbejde omkring at få dagen til at glide på tværs af matriklerne.
Om Børnehuset Abel og Viktoria Børnehuset Abel og Viktoria er en integreret institution, hvor vores vuggestueafdeling ligger en kort gåtur fra børnehaven. Vi er 70 børnehavebørn fordelt på fire grupper.
Børnehaven er en nyrenoveret bygning med et skønt lysindfald, tagterrasse med drivhus og byhave samt flere fællesrum til aktiviteter som bagning, børneyoga og et kreativt værksted.
Vi ligger tæt på Københavns Hovedbanegård, metro og busser.
Vi glæder os til at møde dig og har en modtagelsesplan klar, så du bliver taget godt imod i Børnehuset Abel og Viktoria og i klyngen.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattester.
Ansøgningen skal være vedlagt CV samt uddannelsesbevis.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme og se vores hus og høre mere om Børnehuset Abel og Viktoria, så tøv ikke med at ringe til pædagogisk leder Maidis Marthine Omarsdottir på 27 25 18 83.
Læs mere om
Børnehuset Abel og ViktoriaSøg via linket senest søndag den 19. april 2026