Pædagog med passion for udeliv og bevægelse til Amagerhylden
Har du lyst til at være en vigtig voksen i hverdagen for en masse nysgerrige og energiske børn? Trives du med at være kreativ, skabe fællesskab og arbejde pædagogisk med både krop og sind?
Så er du måske den pædagog, vi leder efter på KKFO Amagerhylden.
Hvem er vi? Vi holder til på toppen af Amager – lige ved Amagerbro Metro – og er en KKFO på Amager Fælled Skole.
Hos os er der højt til loftet, masser af grin og liv med 2.-3. klasses børn i alderen 7-9 år.
Hvad kan du glæde dig til?
En hverdag fyldt med glade børn, der elsker at udforske, lege og lære
Gode muligheder for at fordybe dig i det pædagogiske arbejde – vi prioriterer tid til planlægning og refleksion
Et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kolleger, der brænder for deres fag
Projekter og aktiviteter inden for bl.a. pædagogisk idrætskultur, sundhed, natur og udeliv, IT og medier, kreative værksteder, drama, musik og dans og teater – har du nye idéer? Vi er nysgerrige og åbne
Fri adgang til skolens mange faciliteter – fra musikhus og gymnastiksal til skolegård med fodboldbaner og gode gemmesteder
Hvem er du? Vi søger en uddannet pædagog, der
Har interesse for og gerne erfaring med udeliv, fx bål, bevægelse og idræt
Kan skabe trygge, nærværende rammer og møde børnene med omsorg og autenticitet
Arbejder målrettet og systematisk – og har mod på at arbejde med refleksion og dokumentation (f.eks. SMTTE-modellen)
Har blik for både det enkelte barns trivsel og gruppens fællesskab
Deltager aktivt i stærkt samarbejde med Amager Fælled Skole ca. 3-4 timer ugentligt
Er fagligt velfunderet og god til både at formulere og handle på pædagogiske tanker
Har en positiv og anerkendende tilgang – både i relationen til børn, forældre og kolleger
Er selvstændig, engageret og bringer godt humør med ind i hverdagen
Har overblik, ro og kan navigere i en levende og travl hverdag
Ansættelsesvilkår Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Stillingen er på 32 timer om ugen fra den 1. april 2026 – eller så snart som muligt.