Er du uddannet pædagog med solid specialpædagogisk erfaring og kan du se dig selv arbejde konsultativt og tværprofessionelt og gøre en afgørende forskel for landets børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed?
Motiveres du af faglighed, udvikling og specialisering i en organisation med højt til loftet og stor fleksibilitet og vil du være en del af et dedikeret og højt specialiseret team der tilbyder specialrådgivnings- og udredningsforløb for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og blindhed, samt kursustilbud til deres forældre og fagprofessionelle?
Så se nærmere her - måske er du vores nye kollega? Vi sørger for oplæring og videreuddannelse.
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse, og er landets VISO-leverandør på børnesynsområdet.
Synscenter Refsnæs arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Centeret har en landsdækkende funktion og tilbyder en bred vifte af tværfaglig specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og -formidling, vidensarbejde samt taksttilbud indenfor undervisning, uddannelse og botilbud.
Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn med alvorlig synsnedsættelse, deres familier og fagpersoner omkring barnet. Vi supplerer og understøtter dermed kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering. Vi anvender ”De Udvidede Læringsmål” (DUL) som pædagogisk forståelsesramme. (se mere her: https://synref.dk/viden-og-udvikling/den-nationale-vejledning/).
Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen. Her indgår synskonsulenter med specialpædagogisk og lærerfaglig baggrund, psykologer, pædagogisk psykologisk konsulent, ergo- og fysioterapeuter, videnskonsulenter og grafikere i tværfagligt samarbejde om højt specialiserede ydelser til målgruppen. Specialrådgivningen er organiseret i fire teams; Småbørnsteam, Skoleteam, Team børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser og Materialeteam. Denne stilling er placeret i specialrådgivningens småbørnsteam, der fortrinsvist varetager opgaver målrettet landets 0-6 årige børn i målgruppen.
Der er i specialrådgivningen et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af de fire teams.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Synscenter Refsnæs’ forskellige brugere og interessenter, herunder institutioner, skoler, kommunikationscentre og nordiske samarbejdspartnere. Vi forventer derfor, at du arbejder selvstændigt og struktureret, har flair for mundtlig og skriftlig formidling samt rådgivning og har udprægede samarbejdsevner.
Der arbejdes konsultativt i stillingen med mulighed for god fleksibilitet i tilrettelæggelse af eget arbejde i dialog med nærmeste leder.
Opgaven
Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.
Du skal bidrage med rådgivning og udredning af børn med synsnedsættelse - individuelt og i gruppeforløb. Desuden formidling af viden og rådgivning på vores kursustilbud til de pårørende og fagprofessionelle, der er omkring barnet i hverdagen samt indgå i centrets fortløbende vidensarbejde. Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets nærområde i hele Danmark.
Specialrådgivningen har ligeledes samarbejdsaftaler om varetagelse af den kommunale synsvejledningsfunktion for børn og unge med en række kommuner på Sjælland samt Bornholms Regionskommune.
Du vil som en del af din opgaveportefølje få til opgave at varetage synsvejledning i institutioner og hjem for en gruppe børn fra disse kommuner. Vi søger for grundig introduktion til opgaven med mulighed for følordning og sidemandsoplæring hos erfarne kolleger i teamet.
Året byder på en mangfoldighed af opgaver, herunder eksempelvis en årlig sommerskole, kurser og synsfaglige udviklingsprojekter
Personprofil
Vores nye kollega skal være fagligt stærk, idérig og udviklingsorienteret og se sig selv levere en bred vifte af opgaver, der understøtter læring, trivsel og udvikling for målgruppens børn.
Vi forventer ligeledes at du har:
Vi sørger for oplæring.
Det er en fordel, men ikke et krav, at have kendskab til børns og unge med alvorlig synsnedsættelse og hvad den betyder for læring, trivsel og udvikling. Vi tilrettelægger et kompetenceforløb på synsområdet med afsæt i din erfaring og faglighed.
Vi tilbyder synsfaglige efteruddannelsesmoduler samt interne uddannelsesmoduler i synsfaglige temaer.
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en professionel arbejdsplads, hvor der er rart at være og er plads til et godt grin. Der er et stort ansvar i stillingen, høj grad af selvtilrettelæggelse i dit arbejde og mulighed for at arbejde hjemmefra i op til 2 dage om ugen efter aftale med nærmeste leder
IT-udstyrspakke bestående af bærbar pc, tablet, mobiltelefon og i øvrigt efter behov.
Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets
nærområde i hele landet. Stillingen indbefatter derfor også rejseaktivitet i forbindelse med rådgivning og kursusaktivitet.
Det vil derfor være en fordel, men ikke et krav at have egen bil til rådighed.
Kørsel i egen bil takseres i henhold til Region Sjællands gældende retningslinjer.
Som medarbejder tilbyder vi ligeledes adgang til synscentrets svømmehal, gymnastiksal og motionsfaciliteter.
Synscenter Refsnæs har ca. 120 medarbejdere og er beliggende meget naturskønt ved Kalundborg Fjord
Ansøgningsfrist d. 17.08.2026
Samtaler d. 20.08.2026
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Mads Røn |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Kalundborg |
| Telefonnr. | 24 41 89 06 |
| madro@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 17/08/2026 |