Har du lyst til at blive en del af en skole og SFO, hvor fællesskab, trivsel og engagement er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Skagen Skole søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 30 timer ugentligt med tiltrædelse 1. juni 2026.
Stillingen er primært placeret i skolens SFO, suppleret med enkelte timer i skoledelen. Du vil indgå i en hverdag med mange skønne børn, engagerede kolleger og et tæt samarbejde med forældre.
Skagen Skole har ca. 400 elever fordelt på almenklasser og specialklassetilbud.
Om os
På Skagen Skole arbejder vi målrettet for at skabe et trygt og udviklende lærings- og fritidsmiljø for alle børn. Vi tror på, at en mangfoldig medarbejdergruppe med forskellige kompetencer styrker både fællesskabet og kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
Vi er ca. 45 medarbejdere, heraf 6 voksne i SFO/minifrit. Vi lægger vægt på samarbejde, faglig sparring og en positiv omgangstone, hvor vi løfter i flok og deler vores succeser.
Vi søger en pædagog, der:
Vi ser gerne, at du har interesse for fx musik, bevægelse og udeliv samt andre pædagogiske områder – men vigtigst er din lyst til at bidrage aktivt til fællesskabet.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og varieret arbejde med børn, forældre og kolleger i en imødekommende og samarbejdsvillig personalegruppe. Vi har fokus på trivsel, læring og fællesskab i både skole og SFO. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra uddannelse og erfaring. Der indhentes børne- og straffeattest forud for endelig ansættelse.
Ansættelse
Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse 1. juni 2026. Ansøgningsfristen er 17. maj, og forventede samtaler afholdes tirsdag den 19. maj.
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Jakob Skytte, tlf. 20 46 16 02, eller
Skoleleder Natascha Worre Ambjørn, tlf. 23 20 74 67.
| Firma | Center for Skole Følg |
| Kontaktperson | Jakob Skytte Jakobsen |
| Kommune | Frederikshavn |
| Telefonnr. | 20461602 |
| Ansøgningsfrist | 17/05/2026 |