Hop med ombord på en spændende rejse
Heldagsskolen, som pr. 1. august ændrer navn til Skolen ved Vibegård, søger erfarne pædagoger til kommende skoleår 2026/27.
Dit arbejdssted bliver i kommende skoleår i Østermarie, men du skal indstille dig på at skolen fysisk flytter til Rønne, hvor du så vil få arbejdsplads.
Er det dig som ønsker at springe med på udviklingstoget? Og er din taske fyldt med gode specialpædagogiske værktøjer, smittende energi, relationskompetencer, og er du omstillingsparathed? - Så har vi en stilling til dig.
Vi er en specialskole for elever med adfærdsmæssige og emotionelle udfordringer, autisme, ADHD og elever med tilknytningsforstyrrelser.
Skolen har eksisteret siden 1993 og er en af Bornholms Regionskommunes to specialskoler. Fra august 2026 kan der også tilbydes behandlings- og specialundervisning i separat afdeling.
Hos os arbejder vi i selvstyrende teams, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt og ligeværdigt sammen om at skabe den bedst mulige skoledag for hver enkelt elev.
På skolen er vores helt overordnede mindset at:
”Børn vil gerne gøre det rigtige, hvis de kan”
Vi ønsker at du:
• Er uddannet pædagog
• Har mod på efteruddannelse og tør lære nyt
• Er ambitiøs på børnenes vegne
• Er i besiddelse af et grønt nervesystem som eleverne kan spejle sig i.
• Vil kunne lege og lege den samme leg igen og igen og igen…
• Vil kunne tage på fisketur og spille basket, og vise os at du hygger dig – også når det regner.
Vi kan tilbyde dig:
• De mest fantastiske og livsbekræftende børn.
• En dagligdag i højt tempo som stiller høje følelsesmæssige krav til dig.
• Løbende kompetenceudvikling og supervision
• Et hus med charme, hvor du også har mulighed for at sætte dit fingeraftryk på etableringen af vores nye læringsmiljøer.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mandag – fredag kl. 07.30 – 15.45. Hver onsdag har vi møde fra kl. 13.45 – 17.45. Herudover kan arbejdstiden indeholde 1-2 personalelørdage om året, samt pasning på skolelukkedage og i skoleferier.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
09-05-2026
Samtaletidspunkt
Uge 20
Ansættelsesdato
01-08-2026
Kontaktperson
skoleleder
Ann-Charlotte Wistisen
56923602 / 29654507
Arbejdssted
Heldagsskolen
Almindingensvej 23, 3751 Østermarie
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
| Firma | Heldagsskolen Følg |
| Kontaktperson | Ann-Charlotte Wistisen |
| Arbejdsadresse | Almindingensvej |
| Postnr.: | 3751 |
| Kommune | Bornholm |
| Telefonnr. | 56470520 |
| Ann-Charlotte.Wistisen@brk.dk | |
| Ansøgningsfrist | 09/05/2026 |