🌟 Pædagog til Rød Planet – Institutionen MælkevejenPædagog søges til børnehave med fokus på arbejdsglæde, samarbejde og faglig udviklingI Mælkevejen er legen fundamentet for alt, vi gør. Vi har en børnegruppe, der sprudler af nysgerrighed, forældre der bakker op, og en pædagogisk kultur, hvor vi hver dag stræber efter at blive lidt bedre end i går. Vi hjælper hinanden, rykker sammen, når der er travlt, og skaber læringsmiljøer, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd.Stillingen er en fastansættelse på 37 timer med opstart hurtigst muligt. Har du ønske om færre timer, taler vi gerne om det. Arbejdstiden ligger inden for børnehavens åbningstid: 6.00–16.45.Hvem er vi?Mælkevejen er en del af Kerteminde Distrikt Syd – en snart14 år gammel institution, der består af flere afdelinger samlet omkring det store
Himmelrum. Under samme tag har vi både vuggestue og børnehave samt en busbørnehave. Vi ligger tæt på Langeskov Skole, som vi samarbejder tæt med, og vi har grønne områder lige udenfor døren.
Indendørs har vi lyse, inspirerende læringsmiljøer, der giver plads til leg, kreativitet og fordybelse. Vi har også et mindre §4-tilbud integreret i huset.
Børnehaven rummer ca. 190 nysgerrige og udviklingsparate børn fordelt på tre Planeter og en busbørnehave – og omkring 35 engagerede medarbejdere, der alle bidrager til et stærkt fagligt fællesskab.
Selvom vi er et stort hus, arbejder vi tæt sammen på tværs. Vi hjælper hinanden, bruger hinandens kompetencer aktivt og giver en hånd med, hvor der er brug for det. Når der er travlt, rykker vi sammen – for fællesskab skaber kvalitet for børnene.
Vores pædagogiske rammeNår du starter hos os, får du en mentor, der sikrer en tryg og grundig introduktion til huset, kulturen og vores pædagogiske praksis. Vi ved, at en god start skaber de bedste forudsætninger – både for dig og for børnene.
Vi arbejder med tydelig struktur og overblik gennem positioneringsplaner og tager udgangspunkt i De Styrkede Pædagogiske Læreplaner, som danner rammen for vores årshjul. Det giver retning, sammenhæng og progression i årets temaer og aktiviteter – og frigiver energi til det vigtigste: børnene
.Alle fastansatte medarbejdere er uddannet i neuroaffektive tilgange, og som ny pædagog hos os bliver du automatisk tilbudt kursus i den neuroaffektive tilgang. Årets kursusforløb er allerede planlagt, så du hurtigt bliver klædt på til at arbejde med metoden i praksis.
Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores tværprofessionelle samarbejdspartnere i PPR, og vi afholder tværfaglige konferencer hver 6. uge. Her arbejder vi systematisk med sparring, faglige perspektiver og fælles løsninger, så vi sikrer den bedst mulige indsats for børnene.
Derudover har vi faglige grupper på tværs af huset, hvor vi vidensdeler, drøfter cases og styrker vores fælles pædagogiske refleksion.
Vi søger en pædagog, der kan:- være kontaktpædagog for en børnegruppe og varetage dialogen med forældrene
- dokumentere og evaluere i Hjernen og Hjertet
- udarbejde handleplaner og deltage i netværksmøder (sammen med leder)
- støtte børns udvikling gennem leg, faglig indsigt og stærke relationer
- deltage aktivt i aktiviteter og have blik for alle børn i fællesskabet
- være nysgerrig på både børns, forældres og kollegers styrker
- reflektere over egen praksis og være åben for sparring
- arbejde anerkendende og bidrage positivt til arbejdsmiljøet
- trives både i det lille fællesskab på stuen og i det store fællesskab i huset
- have lyst til at indgå i et hus, hvor vi hjælper hinanden – også når det kræver, at vi rykker rundt eller giver en ekstra hånd
Det tilbyder vi dig- Mentorordning og en tryg introduktion til huset og opgaverne
- Mulighed for at sætte dine egne idéer i spil – fx motorikforløb, kreative projekter, naturaktiviteter eller kulturelle indslag
- Madordning med egen madproduktion og sølvmærke i økologi, hvor børn og voksne spiser sammen for at skabe hyggelige og madmodige måltider
- Et stærkt kollegafællesskab med samarbejde og sparring som naturlig del af hverdagen
- Introduktion til den neuroaffektive tilgang og legen som pædagogisk redskab
- En ledelse, der vægter gennemsigtighed, ordentlighed og psykologisk tryghed – og som prioriterer pædagogisk coaching
- Årsnorm med indlagt forberedelsestid
- Mulighed for optjening af 0-dage
Det vil vi gerne læse om i din ansøgning- Hvordan du reflekterer over din praksis og begrunder dine pædagogiske valg
- Hvordan du bruger din faglighed i mødet med børn, forældre og kolleger
- Hvordan du arbejder selvstændigt i pressede situationer
- Hvordan andre vil beskrive dig som kollega og menneske
Vil du høre mere eller komme på besøg?Kontakt gerne:
Pædagogisk leder Charlotte Bjerregaard – tlf. 20529891Læs mere på: dagtilbud-syd.dkAnsøgningsfrist: torsdag d. 28. maj 2026
Samtaler afholdes løbende.Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.
Såfremt at du er kandidaten, som vi indgår aftale med om ansættelse, vil vi ved forespørgsel videregive dine kontaktoplysninger, så som navn, adresse, telefonnummer og evt. CV, til den lokale tillidsrepræsentant eller forhandlingsberettiget faglige organisation. Dette sker med henblik på, at sikre den rette indplacering og forhandling af din løn ved ansættelsen. Har du hemmeligt telefonnummer vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra b og c jf. databeskyttelseslovens § 12, stk. 1. Har du navne- eller adressebeskyttelse, vil oplysningerne først blive videregivet efter at du har afgivet samtykke”.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.