Østre Boulevard er et specialiseret botilbud for senhjerneskadede borgere, hvor vi arbejder helhedsorienteret og med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, forudsætninger, ønsker og behov.
Hos os er nærvær og livskvalitet i højsædet. Vi tror på, at mennesker kan udvikle sig og bevare deres færdigheder, når støtten tager afsæt i det, der giver mening for den enkelte. Derfor arbejder vi målrettet på at understøtte borgernes selvstændighed og selvhjulpenhed – også i de små ting i hverdagen. En hverdag med faglighed, relationer og mening
Som pædagog på Østre Boulevard bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med borgeren om at skabe en meningsfuld og struktureret hverdag, hvor der er plads til både udvikling, mestring og livskvalitet.
Vi arbejder blandt andet med:På Østre Boulevard er vi en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Vi ser vores forskellige fagligheder som en styrke og bruger dem aktivt til at skabe den bedst mulige indsats for den enkelte borger.
Du vil derfor opleve en arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige på hinandens perspektiver, deler vores faglige viden og sammen forsøger at forstå, hvad der ligger bag borgerens adfærd og behov.
Vi arbejder ud fra et mindset om, at mest mulig selvhjulpenhed giver livskvalitet og succes. Det betyder, at vi ikke gør tingene for borgeren, når vi i stedet kan støtte borgeren i selv at gøre dem.
Vi søger dig, somDet er ikke afgørende, at du kan det hele fra start. Det vigtigste er, at du har faglig nysgerrighed, engagement og lyst til at gøre en forskel for mennesker med senhjerneskade. Vi sørger for den nødvendige oplæring og introduktion, så du bliver klædt godt på til opgaven.
Hos os får duEn arbejdsplads, hvor du bliver en del af et fagligt fællesskab med fokus på:
Relationer - faglighed - tværfaglighed - udvikling - livskvalitet.
Du får mulighed for at bringe din pædagogiske faglighed i spil i et specialiseret felt, hvor den gode relation, den rette støtte og en fælles faglig forståelse kan gøre en mærkbar forskel i borgerens liv.
Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og tør være nysgerrige på vores egen praksis.
Har du lyst til at blive en del af Østre Boulevard og være med til at skabe en hverdag med mest mulig selvstændighed, mening og livskvalitet for vores borgere? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er på 30 timer om ugen med blandende dag- og aftenvagter, weekendarbejde hver anden weekend. Tiltrædelse d. 1/10 2026 eller snarest derefter. Samtaler forventes afholdt d. 22/9 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
| Firma | Globen og Senhjerneskade Følg |
| Kontaktperson | Anne Thiesen |
| Arbejdsadresse | Frederik d. VII's Alle |
| Postnr.: | 9670 |
| Kommune | Vesthimmerland |
| Telefonnr. | 24828337 |
| athi@vesthimmerland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 16/09/2026 |