Vi søger en pædagog til specialundervisningscenteret på Vittenbergskolen, pr. 1. april 2026 eller snarest muligt – stillingen er på 37 timer pr. uge.
Da vi står over for en større elevtilgang, søger vi en pædagog, der brænder for specialundervisning til en fast stilling i vores specialundervisningscenter på Vittenbergskolen i Ribe.
Specialundervisningscenteret Vittenberg er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.–10. klasse med vidtgående fysiske og psykiske handicaps og med en kombination af svære sociale, kognitive og kommunikative udfordringer.
Vi har et stærkt fokus på ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation), praksisnær undervisning og sanseintegration, som en naturlig del af vores pædagogiske tilgang. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til ASK og kan arbejde med visuel kommunikation og individuelle kommunikationsstrategier.
Til specialundervisningscenteret søger vi en pædagog! Vi søger en kollega med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis.
Det vil være en fordel, hvis du har stor viden omkring arbejdet med børn med autisme og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer.
I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang, for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleven.
Vi forventer at vores nye kollega:
- har et stærkt engagement i den vidtgående specialundervisning
- er anerkendende, troværdig og loyal
- bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
- ser vigtigheden af kontinuerlig dokumentation og opfølgning
- kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
- er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis i pædagogiske læringsmiljøer
- har gode kompetencer i at samarbejde tværfagligt, samt i at indgå i et tæt forældresamarbejde
- har gode kommunikationsegenskaber
Du kan forvente at:
- møde en skole med stort fokus på udvikling og trivsel
- møde glade og forventningsfulde elever, kollegaer og forældre
- få et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
- møde en afdeling med en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
- møde en bred vifte af samarbejdspartnere
- være på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig sparring/udvikling
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Anne Rudbeck Wittenkamp tlf. 40 46 03 65 eller Helle Fink Lykke tlf. 27 24 22 72.
For yderligere information om skolen, henvises til deres hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 18. marts 2026
Ansættelsessamtaler:
Der afholdes ansættelsessamtaler den 23. marts 2026
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.