WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til børnehaven i Kongevellen – faglig, handlestærk og klar til at gøre en forskel
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
83
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Fordyb dig i relationer, følelsesmæssig robusthed og inkluderende fællesskaber og vær med til at udvikle livsduelige børn i Vuggestuen Trekanten
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af Vuggestuen Firkløverens kompetente pædagogteam 01.06.26
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Mårslet: Pædagog med lyst til børneliv og koordinerende opgaver
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Pædagog søges til mellemgruppen i Børnehuset Bækken (37 timer)
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Kreativ og naturelskende pædagog søges til mindre børnehave i Risskov
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Mårslet: Vil du være pædagog i et børnehus, hvor vi følger børnenes spor – og tør ændre retning?
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagoger til Lystrup Naturfriskole
S/I Lystrup Naturfriskole - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Vuggestuen i Kridthuset søger efter dig som vores nye pædagog eller pædagogisk assistent.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Damhuset søger en pædagog til vuggestuegruppen Dafnierne på 37 t/pr. uge.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Viben i Brabrand søger pædagog pr. 1. juli eller snarest derefter, gerne før.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagog til DII Lindegården i Trige – med fokus på børneperspektiv, leg og god organisering gennem dagen
Aarhus Kommune - Aarhus

Pædagog til børnehaven i Kongevellen – faglig, handlestærk og klar til at gøre en forskel

Er du en engageret og fagligt stærk pædagog, der trives i et tæt samarbejdende team - og som har mod på at tage initiativ i en hverdag i udvikling? Så er det måske dig, vi søger til vores børnehave i Kongevellen.

Om os

Kongevellen er en moderne, integreret daginstitution i Aarhus med fire vuggestuegrupper og 2 funktionsopdelte børnehavegrupper. Vi har lyse, indbydende lokaler, motorikrum, krea-rum, en stor tagterrasse og gode udearealer, som giver mulighed for varierede læringsmiljøer.

Du bliver en del af en stor personalegruppe på ca. 30 ansatte pædagoger, medhjælpere og ”madmor” i køkkenet – så kom og vær en del af et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen på tværs af grupper og etager med fælles fokusområder og pædagogiske forløb, så vi bruger hinandens ressourcer bedst muligt.

I Kongevellen har vi både en pædagogisk leder og en afdelingsleder, som sammen løser ledelsesopgaven og er tæt på hverdagen. Derudover har vi vores eget køkken med en dygtig ernæringsassistent, der hver dag laver lækker og indbydende mad til hele huset.

Børnehaven i Kongevellen er et levende, trygt og udviklende miljø for vores børnehavebørn. Vi arbejder med at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at deltage, lege, lære og udvikle sig.

Børnehaven er funktionsopdelt hvor man organiserer sig i grupper, hvor vi både arbejder med faste relationer, struktur og fælles aktiviteter på tværs. Vi har fokus på at skabe en hverdag med genkendelighed, tydelige rammer og pædagogiske læringsmiljøer, der giver børnene gode deltagelsesmuligheder – både i leg, rutiner, aktiviteter og overgange.

Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne sammen. Vi holder jævnligt faglige møder, hvor vi reflekterer over praksis, planlægger det pædagogiske arbejde og justerer vores indsatser ud fra børnegruppens behov.

Det er vigtigt for os, at alle bidrager aktivt til den fælles faglige retning.

Om stillingen

Vi søger en pædagog, der:

  • Har en stærk faglighed og kan omsætte den til konkret praksis 
  • Er handlestærk og tager ansvar i hverdagen 
  • Trives i teamsamarbejde og bidrager aktivt til fælles refleksion 
  • Har blik for børnenes trivsel, udvikling, leg og deltagelsesmuligheder 
  • Kan skabe struktur, nærvær og tydelige rammer omkring børnegruppen 
  • Tør tage initiativ og være medskabende i en organisation i udvikling 
  • Har lyst til at arbejde med børnefællesskaber, sprog, leg og inkluderende læringsmiljøer 

En hverdag i forandring

Det seneste år har vi gennemgået organisatoriske forandringer. Vi er nået langt, men vi er fortsat i proces - og vi har brug for en kollega, der har lyst til at bidrage aktivt og konstruktivt til den videre udvikling.

Vi arbejder engageret med Dagtilbud for alle, som vi ser som en paraply, der omfavner den forandring, vi allerede er i gang med. Det betyder, at vi har fokus på inkluderende læringsmiljøer, stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.

I børnehaven betyder det blandt andet, at vi arbejder med voksenpositionering, struktur, overgange, legemiljøer og pædagogiske greb, der hjælper børnene ind i fællesskabet. Vi er optagede af, hvordan vi som voksne kan gå foran, ved siden af og bagved børnene – alt efter hvad situationen og børnegruppen kalder på.

Vi tilbyder

  • Et engageret og fagligt stærkt børnehaveteam 
  • Et tæt og forpligtende samarbejde i hverdagen 
  • En arbejdsplads med plads til refleksion og faglig udvikling 
  • Mulighed for at præge både praksis og den fortsatte organisatoriske udvikling 
  • En hverdag med fokus på fællesskab, struktur og deltagelsesmuligheder for alle børn 
  • En ledelse, der er tæt på praksis og optaget af fælles faglig retning 

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt (vi venter gerne på den rette kandidat).
  • Løn og vilkår følger gældende overenskomst med BUPL.
  • Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest mandag d.15. juni 2026.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Pædagogisk leder Anders Rosbak Trane på tlf. 21 82 23 76
  • Afdelingsleder Kamilla Sørensen på tlf. 21 46 26 90

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i vores hus, hvor faglighed, fællesskab og hjertevarme går hånd i hånd.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Anders Rosbak Trane
Kommune Aarhus
Telefonnr. 21822376
Ansøgningsfrist 15/06/2026
Valgt stilling