WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Årupvej - vuggestuen
Hedensted Kommune - Hedensted
Antal ledige jobs
13
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Koordinerende pædagog til SFO
Hedensted Kommune - Hedensted
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog eller sundhedsfaglig søges til enkeltmandsprojekt i specialiseret botilbud  
Kraphusene ApS - Hedensted
  •  

Pædagog til Børnehuset Årupvej - vuggestuen

Vil du være med til at lege, synge, danse, yde omsorg og være nærværende?

Om jobbet og opgaverne

Børnehuset Årupvej søger en pædagog 32-37 timer om ugen pr. 1. august 2026.

Vi er optaget af anerkendende relationer og skaber rammer, der sikrer, at alle børn får mulighed for trivsel og udvikling. Vi prioriterer nærvær, tæt voksenkontakt og samvær højt, således at der skabes rum for leg og læring, hvor der også er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barn. Vi er optaget af at børn får mulighed for at tilegne sig gode og sunde vaner, lige fra bevægelse, til kost, hygiejne, nærvær, tryghed, ro og koncentration. 

Vores forventninger til dig

Vi forventer også, at du kan arbejde relationelt, give børnene tydelige rammer også i hverdagens struktur, samt at du har fokus på legemiljøer, er aktivt deltagende i disse, og at du stiller dig til rådighed for børnene. Du må også gerne have gode evner for struktur, planlægning, refleksion og evaluering. Vi ser gerne, at du har en positiv stemning, god energi, der også gerne må være krydret med en god portion humor, så vi finder de bedste løsninger sammen med dine kollegaer. Vi forventer at du stempler ind på faglighed og samarbejde.

Du skal være indstillet på:

  • At samarbejde på tværs af afdelinger.
  • At være med i den videre indsats omkring arbejdsfællesskab, arbejdsmiljø og arbejdskultur i vuggestue, børnehave og minigruppe.
  • At være med i den videre opbygning af en fælles kultur på tværs af børnegrupperne.
  • At arbejde med din rolle som pædagog, reflektere over praksis og udvikle din faglighed. 
  • At arbejde videre med den pædagogiske læreplan og traditioner.
  • At arbejde åbent og nysgerrigt i forældresamarbejdet og de eksterne samarbejdspartnere.
  • At være fleksibel og at det videre arbejde i et nyere hus kræver en ekstra arbejdsindsats.
Derfor skal du vælge os

Du får en unik mulighed for at være medvirkende til at skabe de bedste betingelser for børnene, forældrene og medarbejderne i nyere institution.

Du får stor medindflydelse og vil blive inddraget i mange processer. Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at tegne et arbejdsfællesskab som sprudler af arbejdsglæde, høj faglighed og udvikling. Du vil løbende i vores fællesskab blive uddannet i den pædagogiske retning for Hedensted Kommune og lokalt.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Har du spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte leder Jette Vergo på tlf. 30 46 86 36, daglig leder Birgitte Bech på tlf. 40 19 37 97 eller afdelingsleder Heidi Lewis på tlf. 21 20 57 12 for yderligere spørgsmål og detaljer til stillingen. Du må også gerne komme på besøg, ring og aftal nærmere.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2026.

Der afholdes løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet. Når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.

Om os

Børnehuset Årupvej åbnede dørene i september 2024, og tager sit afsæt i natur, bevægelse og sundhed.

Vores hus er placeret i den vestlige del af Hedensted, tæt på naturen, bmx-bane, søer og skole. Vi har plads til tre vuggestuegrupper, tre3 børnehavegrupper og fire specialpædagogiske grupper. Målet er at vi samarbejder på tværs af alle grupper både i forhold til børn, forældre, ledelse og medarbejdere. Der er fokus på mangfoldige fællesskaber, så alle børns naturlige nysgerrighed, muligheder og mod på livet understøttes, således at alle børn mødes pædagogisk relevant. Integrationen mellem det almene og det specialiserede giver mulighed for at styrke fællesskaberne på tværs af grupperne, ud fra børnenes udviklingsalder og zone for nærmeste udvikling.

Vores hus har overdækkede udemiljøer og rum i udemiljøet, hvor det er muligt at opholde sig uanset vejret. Rammerne både ude og inde giver mulighed for fysisk aktivitet, højt som lavt. Der er et motorikrum og et sansemotorisk rum, der både kan stimulere og skabe ro for barnet.

Firma Hedensted Kommune Følg
Kontaktperson Jette Vergo Christensen
Kommune Hedensted
Telefonnr. 30468636
Ansøgningsfrist 22/06/2026
Valgt stilling