WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Pædagog til leg, læring og latter i Børnehuset Haarby
Assens Kommune - Assens
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Pædagog til leg, læring og latter i Børnehuset Haarby
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Pædagog til projekt 'Værdige hverdagsliv' hos Bofællesskabet Odensevej
Assens Kommune - Assens

Pædagog til leg, læring og latter i Børnehuset Haarby

Har du en kreativ tilgang til leg og læring og et hjerte, der banker for børns trivsel, udvikling og dannelse? Vil du være med til at sætte dit præg på hverdagen i huset og skabe stjernestunder for vores børn? Så kom og bliv en del af vores engagerede personalegruppe, hvor vi hver dag gør os umage for i fællesskab at skabe en tryg barndom med nærvær, læring, udfordringer og masser af leg!

I Børnehuset Haarby søger vi en pædagog til en stilling på 35 timer til vores engagerede vuggestueteam.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Vores hus er fuld af liv og engagement, og du bliver en del af et stærkt hold, hvor fagligheden er omdrejningspunktet og skaber rammerne for unikke lege- og læringsoplevelser for vores børn.

Ansøg nu og bliv en vigtig del af vores erfarne team, hvor vi sammen skaber en spændende hverdag for vores børn i Haarby.

Hvem er vi Børnehuset Haarby er en del af Dagtilbuddene i Haarby – Glamsbjergområdet, som også består af dagplejen i Haarby – Glamsbjerg og Børnehaven Uglebo i Glamsbjerg.

Vi vil kendes på at favne alle i inkluderende fællesskaber og legemiljøer. Vi har inspirerende miljøer ude og inde, som indbyder til at udforske, fordybe sig og gå på opdagelse. Vi har mod på forandringer, vægter fagligheden højt, og arbejder for at sikre en høj kvalitet for alle børn.

Børnehuset Haarby er et mangfoldigt integreret dagtilbud med 2 vuggestuebaser og 3-4 børnehavebaser. I vuggestuen er børnene blandet aldersmæssigt på de 2 baser.

Vi arbejder i små og store fællesskaber – vi inspirerer hinanden, griber hinandens idéer og videreudvikler i fællesskab. Tanker og erfaringer deles og er med til at skabe udvikling og et tæt sammenhold.

Det pædagogiske personale tager ansvar for hverdagen og er karavaneførere for børnene. Vi er tæt på børnene og guider det enkelte barn. Vi arbejder på at forstå det enkelte barns intention. Vi bruger ofte spejling, når vi gerne vil forstå barnets tanker og følelser.

I vuggestuen sættes der retning ud fra et årshjul og traditioner. Der er stort fokus på at styrke børnenes sanser – og på at de kan mestre det sociale samspil med vennerne og de mange små færdigheder, der gør dem selvhjulpne.

Der synges ofte i løbet af den genkendelige hverdag, der leges i mindre grupper i de små læringsmiljøer ude og inde.

Vi bruger nærmiljøet omkring os – vi cykler med børnene i ladcyklerne eller går ture, hvor børnene kan mærke og opleve det, vi har omkring os.

Hvem er du Vi leder efter en pædagog, der er god til at skabe nærvær, omsorg og tryghed.

Du forstår vigtigheden af at støtte børns udvikling gennem leg og daglige rutiner i tæt samarbejde med både kollegaer og forældre.

Du er reflekterende i dit arbejde, formår at opbygge stærke relationer og skabe meningsfulde øjeblikke sammen med børnene.

Samtidig bidrager dit engagement til et positivt og udviklende læringsmiljø.

Vi tilbyder Hvorfor skal du arbejde hos os?

  • Du får tæt faglig sparring og støtte fra den pædagogiske leder
  • Du får mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper, hvor du kan tage udgangspunkt i de mange små og store læringsrum og gruppens behov
  • Du bliver en del af personalegruppen, som gerne går ekstra skridt for børnene og hinanden for at sikre udvikling og trivsel
  • Du får plads til at afprøve nye ideer og bliver en del af et område, hvor vi deler tanker, viden og erfaringer – og hvor vi sætter fokus på udvikling af vores praksis
Løn og ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte områdeleder Lisbeth Hyrup Hansen på tlf. 51 33 29 35 eller pædagogisk leder Cathrine Gade Ellemann Bang på tlf. 24 63 30 53.

Du kan også se meget om os på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2026, og vi forventer at holde samtaler mandag eller tirsdag i uge 18.

Vi glæder os til at lære dig at kende og udforske, hvordan du kan være med til at skabe vores børns fremtid i Børnehuset Haarby.

Flyt til Vestfyn Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Firma Assens Kommune Følg
Kontaktperson Lisbeth Hyrup
Arbejdsadresse Rådhus Allé
Postnr.: 5610
Kommune Assens
Telefonnr. 64746994
E-mail ihhan@assens.dk
Ansøgningsfrist 21/04/2026
Valgt stilling