Faglig, engageret og humørfyldt pædagog søges til Øster Hornum Børneunivers SFO
Vil du være en del af vores Børneunivers, hvor fællesskab, børns læring og trivsel er i centrum? Trives du i et stærkt team, hvor vi løser kerneopgaven sammen i en stor fællesskabsånd? Så er det lige præcis dig, vi mangler!
Vi søger en uddannet pædagog, som brænder for fritidspædagogikken og det gode børneliv.
Hvem er vi?Øster Hornum Børneunivers rummer både skole, SFO og dagtilbud. Som vores nye pædagog vil du blive en vigtig del af holdet og være tilknyttet både SFO'en og skoledelen. Vi vægter det sammenhængende børneliv højt og arbejder i et miljø præget af engagement, hjælpsomhed og en uformel omgangstone. Hos os er vi altid klar til at løfte i flok for at skabe de absolut bedste rammer for vores børn.
Hvad kan vi tilbyde?- En SFO i rivende udvikling
Medarbejdere og ledelse er sammen nysgerrige på, hvordan vi kan skabe og udvikle en sammenhængende og spændende hverdag for alle børn. - En varieret hverdag
En spændende arbejdsplads, hvor du hver eftermiddag er i SFO'en, men også har timer i skoledelen. - Et trygt nærmiljø
Et mindre Børneunivers i en aktiv og hyggelig landsby med et godt sammenhold, hvor alle kender alle, og hvor du hurtigt bliver en del af et forpligtende fællesskab. - Faglige ambitioner
En SFO med fagligt dygtige kollegaer, der har høje ambitioner på børnenes vegne, samt fokus på din faglige udvikling. - Stærkt tværfagligt samarbejde
Et tæt samarbejde med lærerne, hvor I tager fælles ansvar for børnenes læring og trivsel. Derudover er der gode muligheder for sparring med PPR, sundhedspleje og socialforvaltning ved behov. - Fantastisk opbakning
En engageret forældrebestyrelse, der er med til at udvikle hele vores Børneunivers. - Et godt arbejdsmiljø
En personalegruppe, som lægger stor vægt på at have det sjovt sammen i hverdagen.
Hvem er du?- Du er uddannet pædagog med en stærk faglighed, hvor tryghed, trivsel og relationsdannelse er i fokus.
- Du arbejder ud fra vores fælles børnesyn, hvor du ser børnene som kompetente og ressourcestærke. Du forstår, at stærke relationer og forpligtende fællesskaber er forudsætningen for deres læring og trivsel.
- Du møder alle børn med omsorg og forstår dem ud fra de sammenhænge, de indgår i, og du sørger for, at børnenes egne stemmer og perspektiver bliver inddraget i hverdagen.
- Du er engageret og ønsker at gøre en forskel i en tryg og oplevelsesrig ramme for alle børn
- Du kan og vil indgå i forpligtende fællesskaber med både kollegaer og ledelse, hvor sparring og fælles refleksion over egen og andres praksis vægtes højt.
- Du er nysgerrig på din egen og andres praksis og har lyst til at være med til at udvikle vores pædagogik.
- Du prioriterer et tæt forældresamarbejde højt og ser dialog og sparring med forældrene som en vigtig del af opgaven.
- Du bidrager aktivt i det tværprofessionelle samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere, såsom PPR og FI-team (fælles indsats).
- Du er omstillingsparat og fleksibel, da det altid er kerneopgaven, der er i centrum for vores arbejde.
Praktiske oplysninger- Stillingen
Der er tale om en deltidsstilling på 32 timer ugentligt. - Tiltrædelse
1. august 2026.
AnsøgningsfristFredag den 15. maj 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt mandag den 25. maj 2026.
AnsøgningSend din ansøgning inkl. relevante bilag elektronisk via linklet 'Søg stillingen' i opslaget.
Vil du vide mere?Kontakt meget gerne ledelsen, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen
- Skoleleder Trine Damsgaard på telefon 99 88 80 12 eller
- SFO-leder Trine H. Havemann på telefon 99 88 80 12
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.