Da en af vores medarbejdere går på pension, leder vi efter en uddannet pædagog, der brænder for at skabe et godt børneliv og et godt arbejdsmiljø. Du skal være med til at gøre vores SFO og skole til et sted, hvor drømme bliver til virkelighed. Hvis du er dygtig til krea-aktiviteter, vild med udeliv eller brænder for rollespil med børn i alderen 5-10 år, så er det lige dig, vi mangler!
Vi har et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger og ser skole og SFO som en samlet enhed. Som pædagog på vores skole vil dit arbejde både være i skole og SFO’en. I skolen skal du være med i undervisningen omkring 10 lektioner om ugen i 0.-3. klasse. Her skal du støtte undervisningen og være med til at sikre børnenes trivsel med din pædagogiske faglighed. Udover timerne i skolen og diverse møder vil størstedelen af din arbejdstid dog være i SFO’ens åbningstid.
I SFO’en skal du skabe meningsfulde aktiviteter sammen med børn og kollegaer. Hvis du har en særlig interesse, er der mulighed for at udfolde den hos os. Dog lægge vi vægt på dine interesser for udeliv og fysiske aktiviteter.
Torstorp Skole er en nyere skole i Høje-Taastrup Kommune med ca. 600 elever fra 0. til 9. klasse og omkring 100 engagerede medarbejdere. Vi har fantastiske faciliteter til vores SFO, hvor vi har omkring 200 børn med forskellige kulturelle baggrunde. Vi har mange lokaler og et stort udendørs område, hvor næsten alt er muligt. Vi har også adgang til en stor hal en gang om ugen. Skolen er opdelt i tre afdelinger: SFO/skolestart, yngste-trin (1.-5. klasse) og ældste-trin (6.-9. klasse).
Torstorp Skole har tre spor: to traditionelle og ét NEST-spor. NEST er en pædagogisk praksis, hvor elever med særlige behov og almindelige elever er i samme klasse.
Vi søger dig, der:
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.
Praktiske oplysninger
Jobbet er 35 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. august 2026 med mulighed for tidligere start.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er søndag den 17. maj 2026
Vi afholder samtaler løbende og senest den 20. maj fra kl. 12-16.
Hvis du vil vide mere, opfordrer vi ansøgere til at kigge forbi. Du er meget velkommen til at ringe og aftale et besøg eller for at høre mere. Du kan kontakte pædagogisk leder af SFO’en Michael Legaard på 21825329.
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Michael Legaard |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | 21825329 |
| Ansøgningsfrist | 17/05/2026 |