Vi er et lille selvejende børnehus, med 13 vuggestuebørn og 28 børnehavebørn hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Om stillingen Som pædagog i Nødebo Børnehus bliver du sparringspartner for dine kollegaer og en synlig del af børnehusets hverdag.
Du får en vigtig rolle i at
støtte den pædagogiske kvalitet og faglige refleksion
bidrage til et trygt, tillidsfuldt og udviklende arbejdsmiljø
være nærværende i praksis og samarbejde om alle dagligdagens gøremål
Vi er optaget af det gode børneliv, altid med varme, relationer og menneskelighed i centrum.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du
er uddannet pædagog og stabil
har relationskompetencer og et anerkendende menneskesyn
kan balancere faglighed, struktur og empati
har lyst til at gå forrest – og gå ved siden af
arbejder med hjertet og har mod på både ansvar og refleksion
Hvad tilbyder vi?
Et børnehus med god stemning og stærkt fællesskab
Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og høj faglighed
Mulighed for at sætte dit præg og udvikle dig fagligt og personligt
Ansøgning Kom og besøg os – og hvis det føles rigtigt – så send din ansøgning via linket 'Søg stillingen'.
Ansøgningsfrist Mandag den 7. september 2026.
Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte os på telefon 72 32 41 53 eller på mail (Leder Jette Malmross) jmst@hillerod.dk.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.