37 timer – én til vuggestuen, én til børnehavenVi opnormerer og omrokerer!Det betyder: flere kollegaer, flere grin, flere gode idéer – og forhåbentlig DIG. Vi ønsker at du kan starte 1. august 2026.
Hos os får du en arbejdsplads, hvor nærvær er en superkraft, relationer betyder alt, faglighed er noget vi bruger – ikke bare taler om, humor er obligatorisk (men vi dømmer ikke dårlige jokes)
Vi arbejder ud fra
børnenes perspektiv, og vi er med i projektet
Alle børns dagtilbud, hvor vi skruer op for kvaliteten og især for
legen. Så ja – du kommer til at være både pirat, prinsesse, dinosaur og den voksne, der gør legen endnu bedre.
Vi leder efter dig, der…- elsker børn (og kan overleve en dag med perler, sand og 17 spørgsmål i minuttet)
- er positiv og engageret
- brænder for leg og læring
- kan lede pædagogiske processer – både alene og i flok
- har overblik, også når der sker tre ting på én gang
- tager ansvar og er reflekteret
- kan formulere dig godt – både mundtligt og skriftligt
- vil være med til at udvikle pædagogikken sammen med os
Om RønnehusetVi er en del af Område Trollesminde og har ca.
70 børn i alderen 0–6 år. Vi ligger i Alsønderup – tæt på natur, frisk luft og en legeplads, der er perfekt til både fangeleg, skattejagt og store drømme. Vi serverer skøn økologisk mad fra vores eget køkken og vi har sølvmærket i økologi.
Løn & formaliteterAnsættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffe- og børneattest på de kandidater, der går videre.
Kom og sig hej!Du er meget velkommen til at kigge forbi, inden du søger. Vi glæder os til at møde dig – og måske byde dig velkommen i vores hyggelige hus.
Vi bor
Baunevej 12, 3400 Hillerød og du kan kontakte daglig leder Sandra Lehm på mail
sleh@hillerod.dk eller telefon 72 32 48 70.
AnsøgningsfristFredag den 12. juni kl. 12:00 – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.