I Herlev Kommune satser vi massivt på folkeskolen og investerer 21 mio. kr. årligt i almenskolerne fra 2026. Midlerne går blandt andet til tolærerordning i dansk og matematik, kompetenceudvikling samt flere voksne i SFO og klub. Det giver dig bedre rammer for at lave aktiviteter af høj kvalitet og skabe stærke relationer. Og dermed gøre en forskel for børnene i både skole, SFO og klub. Derudover er vi i gang med at etablere lokale skole på hver sin matrikel med tæt og nærværende ledelse og et stærkt lokalt fællesskab.
Vi tror på faglighed, fællesskab og tydelig retningSom SFO-leder ønsker jeg at skabe en kultur, hvor faglighed, fællesskab og tydelig retning går hånd i hånd. Vi skal være ambitiøse på børnenes vegne – og samtidig være et sted, hvor vi passer godt på hinanden som kolleger. Jeg tror på, at vi lykkes bedst, når vi tager ansvar sammen, tør udvikle vores praksis og møder både børn og hinanden med respekt, godt humør og varme.
Vil du være med til at skabe gode børneliv hele dagen? Vil du være en del af et fællesskab, hvor børn, faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd? Vil du være med til at sætte retningen og gøre en forskel i børnenes hverdag, så glæder jeg mig til at du læser videre og til at høre fra dig.
På Lindehøjskolen tror vi på, at de bedste børneliv skabes i stærke fællesskaber, hvor både børn og voksne føler sig set, hørt og værdsat. Fællesskab er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi mærker i hverdagen. I måden vi taler til børnene på. I den måde vi samarbejder med hinanden. Og i den måde vi tager ansvar – sammen. Vores vision er at være et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor samarbejde, nærvær og faglighed går hånd i hånd. Vores mål er at skabe trygge og inspirerende rammer for børn og voksne – både i undervisningen og i SFO’en – og at møde hverdagen med energi, varme, godt humør og engagement.
For at styrke denne fælles retning søger vi nu to uddannede pædagoger på 37 timer til vores SFO og skole med start 1. maj 2026 – eller hurtigst muligt. Vi søger pædagoger, der ønsker at bidrage aktivt til et forpligtende fællesskab, hvor både børn og voksne trives, udvikler sig og lykkes sammen.
Hvem er vi?SFO’en på Lindehøjskolen har som mål at være et levende og kreativt lærings- og fritidsmiljø, hvor børn og voksne trives i inspirerende rammer. Vi arbejder for at skabe en kultur med højt til loftet – både fysisk og mentalt – hvor der er plads til idéer, forskellighed og stærke fællesskaber.’
Her hos os gemmer ledelsen sig ikke bag en lukket dør. Hos os ser du din leder hver dag og møder din leder i praksis. Her hos os står din leder sammen med dig, når det bliver svært. Her hos os er din leders vigtigste opgave at skabe et trygt og inspirerende fællesskab for dig og dine kolleger og tage ansvar for, at du har de rammer og den opbakning, der skal til for at lykkes og hjælpe dig på vej i din udvikling og karriere.
Som en integreret del af skolens samlede pædagogiske tilbud er det vores ambition at sikre sammenhæng i børnenes dag. Vi arbejder ud fra forståelsen af hele barnet – hele dagen og prioriterer et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger, lærere og børnehaveklasseledere for at understøtte både trivsel, læring og udvikling.
Lindehøjskolen er centralt placeret i Herlev Kommune og rummer ca. 900 elever fra 0.–9. klasse samt omkring 120 medarbejdere. I SFO’en er der ca. 330 børn fordelt på 16 klasser, understøttet af et pædagogteam på omkring 20 medarbejdere. Vores mål er at bringe medarbejdernes forskellige kompetencer og interesser aktivt i spil som en styrke i det fælles pædagogiske arbejde.
Som pædagog på Lindehøjskolen bliver du en vigtig del af både skole- og SFO-livet. Du får en varieret hverdag med plads til relations arbejde, faglig refleksion og kreativitet – og du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Herlev Kommune prioriterer folkeskoleområdet højt, og vi ser det som en del af vores strategiske retning løbende at udvikle kvaliteten i vores SFO-tilbud. Udvidelsen af personalegruppen og tiltrædelsen af ny SFO-leder markerer en udviklingsfase med fokus på tydelig retning, faglighed, trivsel og stærke professionelle fællesskaber.
Vi søgerVi søger dig, der:
- møder børn og voksne med nysgerrighed, respekt og varme.
- kan skabe trygge relationer og rammer, hvor børn trives og udvikler sig.
- har lyst til at planlægge, gennemføre og reflektere over din pædagogiske praksis.
- arbejder ud fra et anerkendende børneperspektiv og ser muligheder frem for begrænsninger.
- trives i tæt samarbejde med både pædagoger og lærere.
- har ambitioner – både på børnenes, dine egne og fællesskabets vegne.
Om du er nyuddannet eller erfaren, er ikke det vigtigste. Det vigtigste for os er ikke, hvor mange år du har arbejdet – men at du har hjertet med og lyst til at være en aktiv del af fællesskabet.
Har du særlige interesser inden for fx udeliv, bevægelse, musik eller kreative aktiviteter, ser vi det som et ekstra plus – men det er ikke et krav.
Du fårHos os får du:
- en arbejdsplads med plads til både mennesker og idéer.
- mulighed for indflydelse og medskabelse i en hverdag med både struktur og kreativ frihed.
- et åbent, humoristisk og hjælpsomt arbejdsmiljø.
- et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
- en ledelse, der vil samarbejde og skabe retning sammen med jer.
- mulighed for at præge udviklingen i vores SFO.
Løn og ansættelseStillingerne er fuldtidsstillinger og med start 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn forhandles efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Klar til at hoppe om bord?Send din ansøgning og CV senest mandag den 9. marts 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes torsdag den 12. marts mellem kl. 15.00 og 18.00.
Har du lyst til at kigge forbi?
Vi vil meget gerne møde dig – og endnu bedre: vise dig vores SFO og skole. Du er altid velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en uformel snak. Kontakt SFO-leder Hozan Önen på 2334 4723.
Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner mm. Se skoleporten lindehoejskolen.aula.dk
Mød vores medarbejderePå herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingenDu søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om HerlevHerlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.