WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Spiloppen Børnehus
Odense Kommune - Odense
Antal ledige jobs
26
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog og pædagogmedhjælper til Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog/pædagogisk assistent til Livstræet Børnehus
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Relationsstærk Pædagog til helhedsafdeling Fønix på Rosengårdskolen
Odense Kommune - Odense
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagog på 37 timer til udflytterbørnehuset Elverhaven
Odense Kommune - Odense
  •  

Pædagoger til Spiloppen Børnehus

Brænder du for de små børns første møder med verden? Vi ved, at børn kun har én barndom – og at den ikke kan gøres om.

Vi søger to pædagoger pr. 1. september 2026 eller snarest derefter – én til en fast stilling og én til et barselsvikariat.

Vi leder efter dig, der vil være med til at skabe trygge, sjove og meningsfulde dage for vores yngste børn – sammen med et team, hvor hjertevarme og faglighed går hånd i hånd.

Om os
Spiloppen er en vuggestue beliggende i et dejligt område i Odense V, hvor vi hver dag skaber trygge og udviklende rammer for vores 48 skønne vuggestuebørn.

I Spiloppen tror vi på, at børn trives bedst, når de mødes af nærværende voksne, der ser dem, leger med dem og tør være nysgerrige sammen med dem.

Vi er en fagligt stærk personalegruppe, der:

  • har høj trivsel og “byens højeste latter”
  • prioriterer fællesskab og sociale arrangementer
  • arbejder med en høj grad af ansvar og medbestemmelse
  • er optagede af at udvikle os, uddanne os og fastholde hinandens muligheder
Vi arbejder kontinuerligt med at undersøge og udvikle vores pædagogiske praksis, og vi har et tæt og udvidet samarbejde med vores tværfaglige kollegaer, som er en vigtig del af vores hverdag.

Vi er særligt optagede af at skabe stærke børnefællesskaber. Vi ved, at børn kun har én barndom – og at den ikke kan gøres om. Derfor forpligter vi os hver dag til at sikre, at alle børn mødes af nærværende voksne, der ser dem, anerkender dem og giver dem mulighed for at være en betydningsfuld del af fællesskabet.

Om dig
Vi søger dig, der:

  • er varm, nærværende og relations stærk
  • har høj faglighed og refleksionsevne
  • trives i et tæt teamsamarbejde
  • har et skarpt blik for:
    • forældresamarbejdet
    • kerneopgaven
    • det kollegiale samarbejde
  • tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
Du behøver ikke kunne alt fra dag ét – vi lægger vægt på engagement, nysgerrighed og lysten til at være en del af holdet.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed og udviklingsfokus
  • en kultur præget af tillid, ansvar og medbestemmelse
  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • et hus med plads til både faglig fordybelse og smil i hverdagen
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Det vil være muligt at forhandle timetallet ned.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 28.543,00 kr. – 31.372,00 kr. + pension for en pædagogisk assistent og i intervallet 33.174,00 kr. – 37.907,00 kr. + pension for en pædagog.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. august 2026. Vi afholder løbende samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Firma Odense Kommune Følg
Kontaktperson Jane Tabor Winther
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 21 47 23 08
Ansøgningsfrist 20/08/2026
Valgt stilling