WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til Trekløverskolen - afdeling Borup Byvej
Trekløverskolen-Borup Byvej-SFO - Randers
Antal ledige jobs
28
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Dagtilbud Midt søger pædagoger pr 01.08.26 eller snarest derefter
Dagtilbud Midt - Randers
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
2 pædagoger til Danmarks smukkeste specialskole
Oust Mølleskolen - Randers
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Dygtig og ambitiøs børnehaveklasseleder til Langå Skole
Langå Skole - Randers
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Havndal Skole og Børneby - Vuggestuen
Havndal Skole - Randers
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestue i Børnehuset Æblehaven
Børnehuset Æblehaven - Randers
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Bofællesskab 2 på Bocenter Harridslev
Harridslev Bofællesskab 2 - Randers
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Faglig engageret medarbejder til Boligerne Lene Bredahls Gade
Boligerne Lene Bredahlsgade - Randers
Ansøgningsfrist: 20/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Dronningborg og Børnehuset Bækkestien
Dagtilbud Nordøst - Randers
Ansøgningsfrist: 20/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til et sted hvor du gør en forskel
Børnehuset Harridslev - Randers
Ansøgningsfrist: 20/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Solstrålen – Dagtilbud Nordøst
Børnehuset Solstrålen - Randers
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Flere pædagoger til Dagtilbud Sydøst - Børnehuset Skovdalen
Dagtilbud Sydøst - Randers

To pædagoger til Trekløverskolen - afdeling Borup Byvej

Vil du være med til at gøre en forskel?

Hvem søger vi?
Vi søger to pædagoger på fuld tid til hhv. vores indskoling og mellemtrin. Vi ønsker stillingerne besat fra den 1. august 2026.

Vi søger fleksible pædagoger, der har erfaring med og/eller interesse for at varetage specialundervisning og mod på at arbejde med elever med komplekse udfordringer. Pædagoger, der har indsigt i og forståelse for elevernes læringsforudsætninger, og som kan skabe gode læringsarenaer. Arenaer, der øger de personlige, sociale og faglige kompetencer hos den enkelte elev i forpligtende fællesskaber.

Hvem er Trekløverskolen?
Trekløverskolen er fordelt på tre afdelinger: Blommevej, Borup Byvej og Støvringgårdvej. Det nuværende elevgrundlag ca. 300 elever. Vi har ca. 170 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, PAU, medhjælpere, terapeuter og TAP. Målgruppen omfatter elever med kommunikative udfordringer, såsom forsinket eller ingen sproglig udvikling, elever med socio-emotionelle udfordringer, elever med fysiske handicaps samt elever med specifikke udfordringer inden for autismespektret, ADHD, udviklingshæmning samt komorbiditeter. En del af vores elever har ligeledes en kognitiv funktionsnedsættelse.

Alle skolens faggrupper arbejder sammen i tværprofessionelle læringsfællesskaber for at skabe gode udviklings- og læringsmiljøer. Der stilles krav om et udvidet forældresamarbejde, samt en deprivatiseret praksis ude i klasserne.

Trekløverskolen er en skole, hvor dialog og åbenhed er vigtige grundelementer i vores samarbejdsklima. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte elevs kompetencer og ressourcer således, at der i læringssituationerne tages udgangspunkt i og tilrettelægges ud fra elevernes funktions- og forudsætningsniveau. Vi arbejder med det udvidede læringsbegreb og ud fra tanken om at bringe faget til barnet. Der arbejdes med elevernes livsduelighed, så eleverne får de bedste forudsætninger for at opnå mest mulig selvstændighed og mestring af eget liv.

I disse stillinger søger vi specifikt medarbejdere, som har erfaring med elever med forskellige typer af diagnoser og komorbiditeter. For nogle af elevernes vedkommende ligger deres kognitive funktionsniveau under deres biologiske alder.

Du skal kunne indgå i det tværprofessionelle samarbejde, der er omkring eleverne, også i forhold til skriftligheden, der knytter sig til det pædagogiske arbejde. Det være sig at i kommunikationen med forældrene, at udfylde specialpædagogiske elevplaner, statusbeskrivelser, DPU’er og andet. Det forventes, at dette foregår i et tæt og forpligtende samarbejde med teamet.

Det er et pædagogisk arbejde med elever, hvor pædagogik skal forstås i sin videst mulige betydning. Du vil, som udgangspunkt, blive tilknyttet et team omkring elever, hvor ovenstående pædagogiske opgaver udgør en stor del af din dagligdag. Elevernes dagsform og timeform kan variere, og det er en forventning, at du er i stand til at tilpasse din pædagogiske tilgang til dette.

Det er en fordel, hvis du har
  • Stærke relationskompetencer, der kan varetage den pædagogiske opgave ved at gøre brug af det udvidede undervisningsbegreb i forhold til elevernes forudsætningsniveau.
  • Kendskab til konflikthåndtering og low arousal tilgang.
  • Fleksibilitet og omstillingsparathed og som kan arbejde systematisk med viden, herunder viden om forudsætninger og funktionsniveau hos eleven.

Din profil
  • Er uddannet pædagog.
  • Har stærke faglige kompetencer indenfor det specialpædagogiske område.
  • Har stærke relationskompetencer og blik for den enkelte elevs udvikling i fællesskabet.
  • Kan se dig ind i lifte- skifte-opgaver, for de elever der har behov for dette
  • Kan lægge din arbejdstid mellem kl. 06.30 og 17.00
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har gode tværfaglige samarbejdsevner.
  • Er skriftligt velformuleret.

Vi kan tilbyde
  • Et udviklingsorienteret, engageret og fleksibelt personale.
  • Et positivt samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og forældre.
  • En spændende arbejdsplads, hvor der kontinuerligt er udvikling og samskabelse med elevernes udvikling, trivsel og læring for øje.
  • Fantastiske og søde elever og et engageret personale.

Praktisk information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer fra tidligere arbejdssteder.

Ansøgning med relevant dokumentation fra tidligere beskæftigelse sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist
3. juni 2026.

Samtalerne forventes afholdt torsdag den 11. juni 2026 over middag.

Nærmere oplysninger om stillingerne
fås hos viceskoleleder Benny Petsch på telefon 24 98 25 79 eller pædagogisk leder David H. Kowalski på telefon 24 64 64 93.
Firma Trekløverskolen-Borup Byvej-SFO Følg
Kontaktperson Benny Petsch
Arbejdsadresse Borup Byvej
Postnr.: 8920
Kommune Randers
Telefonnr. 24 98 25 79
Ansøgningsfrist 03/06/2026
Valgt stilling