Brænder du for det pædagogiske skole-It område? Kan du lide at hjælpe brugere og administrere systemer? Har du lyst til at arbejde i en stor og spændende organisation med masser af forskelligartede opgaver og gode kollegaer, så kig nærmere her.
IT og Digitalisering i Børn og Unge, Aalborg Kommune tilbyder en stilling med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. maj 2026. Vi søger en pædagogisk digitaliseringskonsulent, som kan medvirke til at hjælpe vores brugere, deltage i IT-projekter på området og varetage systemadministration af AULA og Google.
I It og Digitalisering er vores kerneopgave at understøtte skole og dagtilbud med at lykkes med deres opgaver og indsatser omkring børnene via digitale løsninger. Du kommer til at arbejde i en af landets største forvaltninger med over 7000 medarbejdere.
IT og Digitalisering hører under Økonomi og Administration og er en afdeling med 14 medarbejdere og tre studentermedhjælpere. I afdelingen arbejder vi med implementering, drift og support af forvaltningens fagsystemer, uddannelse, informationssikkerhed og projektledelse. Aalborg Kommune er pt. ved at udrulle Google Gemini på kommunens skoler.
Arbejdsopgaver
Du vil blive mødt af mange spændende arbejdsopgaver, som udfordrer din viden og evner – herunder:
- Deltage i projekter på skole-it området – f.eks. Google Gemini, læringsplatform og OS2skole.
- Systemadministration/brugeradministration i f.eks. AULA, Google og STIL
- Support på AULA, Easy-IQ og Google
- Deltage i fælleskommunale projekter på skole-it området, hvor du repræsenter Aalborg Kommune
- Udarbejdelse af vejledninger
Vi forestiller os, at du
- Har en baggrund fra skoleverdenen og måske har været it-vejleder
- Interesserer dig for systemer
- Har lyst til at undervise og tør stille dig op foran en forsamling
- Har lyst til at hjælpe brugere med it-systemproblemer
- Mestrer mundtlig/skriftlig kommunikation og kan kommunikere med forskellige faggrupper med forskellige forudsætninger
- Har lyst til at have kontakt med mange mennesker hver dag og er udpræget serviceminded
- Er initiativrig og kan lide at arbejde sammen med andre mennesker
- Er ansvarsbevidst, selvstændig og sætter en ære i at følge alle opgaver helt i mål
- Er nysgerrig og ivrig for at lære nyt, og har et godt humør – også når vi har travlt
- Har det fint med en uforudsigelig arbejdsdag
- Besidder en sund portion humor
Erfaring med systemadministration vil være en fordel, men er ikke et krav. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning
Vi kan tilbyde
- Et attraktivt job med tæt kollegial sparring
- En udfordrende hverdag, hvor du skal holde mange bolde i luften
- Dygtige kollegaer i en it-afdeling hvor der er fokus på faglighed, godt humør og et godt socialt fællesskab hvor vi gerne vil hinanden
- Et stærkt samarbejde med Fagcenter Børn og Unge og resten af forvaltningen
- Selvstændighed og egen indflydelse på jobindholdet
- Muligheder for personlig og faglig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedet er Godthåbsgade 8, Nørresundby, og det forventes, at man møder ind der i det daglige. Der kan dog arbejdes hjemme i begrænset omfang. Det er en forudsætning, at du har kørekort.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Chefkonsulent Anders Hallenberg Hildestad, tlf. 25202548 eller Digitaliseringschef Charles Skovhus Lydersen, tlf. 51167197
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest tirsdag den 16. marts 2026. Ansættelsessamtaler planlægges afholdt 24. marts 2026
Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest samt reference.
Send ansøgningDu sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.