UngEsbjerg søger en pædagogisk leder for organisationens SSP, Forebyggere, Aktiv Fritid og Udvidet Modtageklasse (UMT)
UngEsbjerg har mange forskelligartede tilbud som strækker sig over dag- og fritidsundervisning, undervisning af nytilkomne borgere, uddannelsesvejledning, diverse forebyggende tilbud etc.
Du kommer til at indgå i et ledelsesteam med flere pædagogiske ledere, hvor der ligges stor vægt på samarbejde og understøttelse af hinandens ledelsesrum.
Rollen og forventninger til den pædagogiske leder:
- Har overfor skolelederen det overordnede faglige, pædagogiske, lovgivningsmæssige og administrative ansvar for SSP, Forebyggere, Aktiv Fritid og UMT
- Bidrager – som en del af skolens ledelsesteam – til generel udvikling af organisationen
- Sikrer at organisationens visioner, strategier og planer omsættes
- Repræsenterer- efter aftale med skolelederen - organisationen i interne og eksterne relationer
- Praktiserer og understøtter i sit virke Esbjerg Kommunens mål, værdier og ledelsesgrundlag
Personlige opgaver for den pædagogiske leder:
- Udstikker mål og rammer for personalet
- Tæt samarbejde med eksterne aktører
- Evaluering af opgaver og mål
- Medarbejderrekruttering
Vi forventer, at du har indgående erfaring med- og viden om kriminalitets- og misbrugsforebyggelse samt tidlig forebyggelsesindsats, samt har indsigt i UMT.
Du er fagligt velfunderet og kan via din faglige indsigt give daglig sparring til både skole- og forebyggelsesområdet. Ikke mindst magter du samarbejdet med grundskoler, social myndighed, ungdomsuddannelser, politi m.fl.
Du brænder for alle børn og unges muligheder for at lykkes gennem livet og kan via din viden om lovgivning, forebyggelse m.m. sætte realistiske målsætninger, der skaber retning for medarbejdere og du kan skabe det nødvendige følgeskab ved din ordentlighed og empati.
Derudover forventes det, at du som pædagogisk leder byder ind på en stor variation af små og store funktioner og ansvarsopgaver på tværs af organisationens samlede tilbud der fordeles mellem lederteamets medlemmer på grundlag af de personlige kompetencer og interesser.
Den pædagogiske leder er generelt ansvarlig for at bidrage til et godt arbejdsmiljø, høj motivation og god trivsel blandt medarbejderne.
Vi søger en pædagogisk leder der har:
- Ledererfaring
- Lederuddannelse - gerne på diplomniveau eller et ønske om på sigt at igangsætte en sådan
- Evnen til at arbejde tillidsbaseret og anerkendende både internt og eksternt
- Fokus på tydelighed og ordentlighed i sine personlige relationer: empatisk og lyttende i sit personlige lederskab
- Et godt overblik og en god struktur i sin planlægning og ledelse
- Beslutnings– og handlekompetencer – også på et ikke oplyst grundlag, når situationen kalder på det
- Troværdighed og autenticitet – kan skabe følgeskab også på de mindre populære dagsordener
- Evnen til at være dialog- og processtærk - og kan holde sig tålmodig i proces og dialog, men også få konkluderet og afsluttet, når tid er.
Se meget mere på www.esbu.dk og/eller https://www.esbjerg.dk/boern-og-unge/stoette-og-raadgivning/ssp-forebyggelse-og-vejledning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anders Winther på tlf. 21 45 66 15 eller mail aw@esbjerg.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
2. januar 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.