Er du motiveret af at arbejde med mennesker på kanten af samfundet, der har brug for støtte og motivation til at komme tættere på et kriminalitetsfrit liv? I så fald har du nu muligheden for at blive en vigtig del af hverdagen på vores kommende behandlingsafdeling i vores nye lukkede fængsel.
Om jobbet og dine primære ansvarsområder I anledning af etableringen af vores nye behandlingsafdeling i vores lukkede fængsel, søger vi en pædagogisk medarbejder til Sdr. Ommes Fængsler.
Arbejdet består i at støtte og motivere de indsatte til et liv uden kriminalitet og misbrug.
Opgaverne er mangeartede, men de består blandt andet af:
- Træning i Almindelig Dagligdags Livsførelse (ADL)
- Varetagelse af aktiviteter i behandlingens ugeprogram
- Fritidsaktiviteter og relationsarbejde.
Vi forestiller os, at dine opgaver vil bestå af både 1:1 kontakt og aktiviteter i grupper.
Du vil i din daglige kontakt med de indsatte få en hverdag med stor mulighed for at byde ind med din faglighed og personlighed.
Arbejdet med de indsatte kan til tider være udfordrende og divergerende, og det kræver en stærk tilstedeværelse af den pædagogiske medarbejder for at lykkes med det relationsopbyggende arbejde. Du vil i den sammenhæng finde stor støtte blandt dine kolleger, der udover din personalechef, tæller en enhedsleder, behandlingspersonale, fængselsbetjente og socialrådgivere.
Om dig Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog eller har lignende relevant uddannelse
- Har erfaring med kriminelle stofmisbrugere eller lignende udsatte borgergrupper, hvor du er stærk i at udvikle meningsfulde relationer
- Indstillet på en hverdagsramme bygget op om orden og sikkerhed – med de muligheder og begrænsninger, som et afsoningsmiljø giver
- Er menneskeligt velforankret, så du kan sætte sunde og tydelige grænser overfor de indsatte
- Har gode samarbejdsevner, så I på tværs af personalegrupperne finder den rette løsning på hverdagens udfordringer
- Kan arbejde selvstændigt med opgaverne og med en sans for struktur
- Kan udvise stor rummelighed, tålmodighed og forståelse i en omskiftelig hverdag.
Vi tilbyder- Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde, hvor der lægges vægt på, at man kan hjælpe klienterne til at deltage konstruktivt i behandlingen og understøtte forandringen i deres livssituation
- Mange forskellige og spændende samarbejdspartnere
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med fængselsbetjente og misbrugsbehandlere
- Sundhedsordning.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Danmarks Fængsler, og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ledig til besættelse pr. 1. april 2026.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Dit primære tjenestested vil være Sdr. Ommes Fængsler, Holdgårdsvej 142, 7260 Sdr. Omme Du vil referere til enhedschefen.
Om os Sdr. Ommes Fængsler udgøres af et åbent fængsel, et lukket fængsel samt Lyng Udslusningsfængsel. Vi er i den første fase af åbningen af et nyt lukket fængsel med plads til 200 indsatte, hvorefter Sdr. Ommes Fængsler vil blive Danmarks største fængsel for afsonere. Vi er pt. cirka 200 medarbejdere, der dog forøges markant ifm. åbningen af de kommende afdelinger i det lukkede fængsel.
Ansøgning Du søger stillingen via linket "Søg stillingen".
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest 10. marts 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser, samt indhente reference.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Nærmere oplysninger om Danmarks Fængsler og Sdr. Ommes fængsler kan findes på adressen www.danmarksfængsler.dk.
Yderligere oplysninger om stillingerne, kan fås ved henvendelse til Enhedschef Lisbeth Christensen på tlf. 7255 3670 eller Forebyggelseskoordinator Helle Friis på tlf. 7255 3394.