Vi søger dig, der har et stort hjerte for børn og måske står i et sabbatår med et ønske om at gøre en forskel for andre.
Vi forventer, at du- Kan være praktisk hjælp for indskolingsbørn som har særlige fysiske behov pga. meget svagt syn, dværgvækst eller sygdom som kræver indsmøring med creme eller særlig mad/medicinindtag
- Finder det spændende at understøtte og hjælpe eleverne i undervisningen og i SFO
- Tror på at alle børn gør det bedste de kan i den givne kontekst
- Har ro og tålmodighed
- arbejder struktureret og forudsigeligt
- Har gode relationelle kompetencer
- Kan tage ansvar, følger op og kommunikere med kollegaer
- Tør være ærlig, nysgerrig og undrende på en konstruktiv måde
- og så har du naturligvis en rigtig god portion humor med i rygsækken.
Vi tilbyder- Kompetente kollegaer, der brænder for deres arbejde
- En fantastisk elevgruppe, der gerne vil lære og udvikle sig
- Et tværfagligt medarbejderteam, der samarbejder og bruger hinanden aktivt
Niels Ebbesen Skolen er en stor, skøn og levende skole med 720 elever, hvor børns forskellighed ses som en styrke. Skolens forældre er engagerede og involverer sig gerne i diverse udvalgsarbejder, og sammen med skolens dygtige og dedikerede medarbejdere er her ganske enkelt en skole med et potentiale uden lige … en skole der er lige til at knus-elske.
Skolens pædagogiske vision er, at være skole, hvor det spændte barns nysgerrighed og læringsglæde bevares. Vi stræber efter at alle børn og unge oplever sig som en del af et bredt og mangfoldigt fællesskab, hvor de bidrager og føler sig værdsat, og eleverne træder ud af skolen med evner og lyst til at udfolde sig i sit kommende ungdoms- og voksenliv.
Skolen er placeret i et spændende geografisk miljø forbundet af stisystemer med adgang til natur, svømmehal og idrætsfaciliteter samt er en del af Campus Skanderborg med kort afstand til 10. klasse, Skanderborg Gymnasium, HF, Handelsskole og HTX-uddannelserne.
Niels Ebbesen Skolen er det naturlige valg i distriktet og modtager endvidere elever fra tre skoler; Ejer Bavnehøj, Voerladegård og Veng til udskolingen. På skolen er også 13 specialklasser for elever med autisme.
For at du kommer godt i gang hos os tilknyttes du en mentor og får kollegaer omkring et klasseteam. Dine kommende kollegaer og ledelse glæder sig til at tage imod dig.
Vi ønsker, at finde de kandidater, der passer bedst ind i vores team og tilgang. Hvis du kan sige ja til ovenstående, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt. Om det er deltid eller fuldtid, det kan vi aftale nærmere, hvis der er det rette match.
AnsøgningsfristTirsdag den 23. juni 2026, og vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler.
Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2026.
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Hvis du vil høre mereom stillingen, så kontakt skoleleder Louise Isaksen Schmidt på telefon 21 39 91 58 eller på mail
Louise.Isaksen.Schmidt@skanderborg.dk.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.